Thomsen-hoppe i hårdt selskab
I weekenden afvikles de veldoterede tyske Breeders Crown-løb i Berlin, og Falster-træneren Henrik Thomsen sender en hest til start.
Det er Lisa Lisieux, Som Henrik Thomsen lørdag eftermiddag sender til start i Breeders Crown for ældre hopper, med Jörgen Sjunnesson i sulkyen.
Den samlede præmiesum i løbet er på 58.400 Euro – cirka 435.000 kroner – med halvdelen til vinderen.
Lisa Lisieux er ude i et hårdt selskab, for hun møder bl.a. Goldy Stardust og Stonewashd Diamant, der begge har rekord 1.11. og har tjent omkring 150.000 Euro i karrieren.
Breeders Crown-løbene afvikles lørdag og søndag på Mariendorf-banen i Berlin.
Alene lørdag er der 146.000 Euro – eller cirka 1,.1 millioner kroner at køre om i seks løb i Breeders Crown-serien.
Søndag, hvor 10 løb indgår i Breeders Crown-serien, er der i alt 213.316 Euro – eller 1.6 millioner kroner i samlet præmiesum.