TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

There’s Always Something Happening at Hollywood Gaming Dayton Raceway

af | Nyheder

Overskriften er et af de slogans som Racino Hollywood Gaming Dayton Raceway i Ohio bruger – men den 17. november skete der lidt for meget!

Efter programmets 9. løb på travbanen kom tre kuske i klammeri på staldterrænnet.

Det var Trevor Smith, der var blevet nummer syv med næstfavoritten Powerbet, der var den udfarende kraft mod Cameron McCown, der var blevet nummer seks med tredjefavoritten Racing Liberty. Også Jeff Smith, træner og far til Trevor Smith blev involveret i bataljen, der endte i et regulært slagsmål.

Trevor Smith blev idømt en bøde på 1.000 dollars samt 10 dages udelukkelse, mens de to øvrige hver fik 1.000 dollars i bøde.

Oprindeligt var straffen 1.000 dollars til hver samt hhv. 20 og 5 dages udelukkelse, men da ingen af de involverede appellerede dommene, blev udelukkelsen til Trevor Smith halveret og bortfaldt for de to andre.

Når man ser reprisen fra løbet er det svært at se, hvad der skulle få Trevor Smith til at reagere, som han gjorde.

Du kan se reprisen på dette link – vælg den 17. november 9. løb – klik her

Trevor Smith kører 3 Powerbet – Cameron McCown 10 Racing Liberty.