Efter at have væk fra aktiv travsport i 14 år er den tidligere Charlottenlundtræner Theo Damsgaard vendt tilbage i løbene som amatørkusk, og lørdag eftermiddag vandt han Licensmesterskabet på Fyens Væddeløbsbane.
Theo Damsgaard er tilbage i løbene som amatørkusk.
Engang jockey hos, bl.a. Steen Juul og professionel travtræner på Charlottenlund Travbane. Kørte sine sidste travløb i 2002.
Nu beslagsmed med base ved Skive og sammen med hustruen Mariann T. Nielsen har han flere travheste.
Men indtil i år har Theo Damsgaard holdt sig fra at deltage i løbene.
Det har ellers ikke skortet på opfordringer.
Men nu er han tilbagesom aktiv, og i foråret fik han amatørlicens på Skive Trav.
I eftermiddag var han til start for femte gang i år i Licensmesterskabet på Fyens Væddeløbsbane.
Theo Damsgaard havde fÃ¥et lov til at lÃ¥ne fruens Moyen Age, der var perfekt forberedt til løbet, og det blev til sikker sejr i 1.19.4/2200 m – favorit til 17:10.
Der blev afviklet endnu et Licensmesterskab, og her vandt blot 16-årige Mads Henriksen med Prins Tandal sin første sejr i karrieren.
Her var den kendte opdrætter Jens Peter Hansen nummer to med storfavoritten Pioneer FH. Det var dog en halv dyr køretur til Jens Peter Hansen, der fik i alt bøder på 550 kroner!!
Licensmesterskabet for monteryttere havde den derbyvindende galopjockey, Nucolaj Stott som vinder med Gazpower.
Selv om det ikke var nogen stor løbsdag på Fyens Væddeløbsbane, så nåede den samlede omsætning 322.000 kroner.