Spillet til 13:10 havde Bo Westergaard-trænede Thai Brooklyn med Nicklas Korfitsen ingen problemer med at kvalificere sig til start i Norsk Hoppederby, men til gengæld kiksede det for chefen med Thai Chelsea.
En mulespids bedre – så havde Thai Chelsea med Bo Westergaard også kvalificeret sig til start i Norsk Hoppederby, men i kampen om tredjepladsen var det Quality Fiva med Johan K. Eriksen, der akkurat nåede målstregen foran Thai Chelsea – begge i 1.14.7.
Foran havde Thai Brooklyn (Broadway Hall) med Nicklas Korfitsen travet sit eget løb og vandt helt efter behag i 1.14.2a/2100 m -præmie 40.000 NOK.
Thai Chelsea fik 8.000 Nok for fjerdepladsen.