TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Testvinder fik ikke plads i BM

af | Nyheder

Testløbet til årets Bornholmsmesterskab blev sikkert vundet af Presley med John Gommans, men parret fik ikke plads i startfeltet til mesterskabet, der køres den 20. august.

Presley med John Gommans vandt BM-testen sikkert. Foto Torben Ager Travfoto Bornholm

Selv om Presley (Extreme Aunou) blev en meget sikker vinder af Bornholmsmesterskabs test-løbet tirsdag aften, så er den ikke med, når øens største løb køres søndag den 20. august.

Det var sådant set klart allerede inden løbet, idet Presley i pointberegningen var sidst blandt de 15 heste, der ville være med i Bornholmsmesterskabet – og da kun 10 kan komme til start, så var afgørelsen faldet.

Frem til i aftes havde Presley da heller ikke vist det store i denne sæson, og sejren var den første i 10 starter.

På mesterskabsdistancen 2440 meter auto vandt Presley for John Gommans sikkert i 1.19.5 foran Santana Ås med Tom Olsen i 1.19.9, mens løbets favorit, Shadow Tinghøj med Laura Pedersen blev nummer tre i 1.20.4.

Efter løbet blev der foretaget lodtrækning om startpladserne til Bornholmsmesterskabet, feltet ser således ud:
1.Shadow Tinghøj
2. Horton
3. No Fear Elkær
5. Santana Ã…s
6. San Siro
7. Any Given Monday
8. Woody Hoyt
9. Nice Little Ært
10. Wild Jessie