TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Team Lunden fik spænding for alle pengene

af | 5. jul 2026 | Nyheder

Mange medlemmer af Team Lunden var taget til Charlottenlund Travbane i dag for at følge deres hest, Leicester med Nicolaj Andersen.

Leicester med Nicolaj Andersen var spillet til næstfavorit  i 2. løb, hvor kun Lemmy med Steen Juul var mere betroet.

Men begge favoritter havde fået galopskoene på og galopperede allerede i første sving.

Leicester og medlemmer af Team Lunden efter sejren.
Foto Burt Seeger

Mens Lemmy var ude af legen formåede Leicester og Nicolaj Andersenat komme tilbage for at blande sig i afgørelsen og kunne i opløbet knække længe førende Natural Aveve med Ken Ecce

Leicester sejrede i 1.14.3ag/2000 m efter en ikke uvæsentlig galop.

Dermed endte det hele godt for Team Lunden-hesten Leicester, der trænes af Sandre Kristoffersen.

Præstationen lover godt for en kommende start i Derbyprøven!

Der blev ingen sejre til Steen Juul, men der var to kuske, der tog godt for sig

Jonas Hansen vandt to løb – her med Hansi Gejs. Foto Burt Seeger

At Birger Jørgensen kom på æresrunde flere gange – i dag var det tre gange er ikke overraskende og unormalt, men derimod er det nok første gang 26-årige Jonas Hansen med amatørlicens på Falster kunne vinde begge sine starter på landets hovedbane.

Han vandt først med Hansi Gejs og siden med Hula Ula Simoni.

Lars Marcussen havde fundet det brede smil frem efter Mary La Marcs fine sejr for Birger Jørgensen. Foto Burt Seeger

Birger Jørgensens sejrede blev taget med det nye talent fra Lars Marcussen, Mary La Marc (Cantab Hall), der vandt suverænt i 1.17.1a/2000 m samt med Morten Melins nye superhoppe, Lingonris (Prodigious), der bandt legende let i 1.14.6a/2000 m. Desuden kunne BIrger Jørgensen vinde med Flemming Jensens Juventas (Maharajah) i 1.13.6a/2000 m foran Iena Downs med Rene Kjær – de to kvalificerede sig til Summer Meeting Mares på Åbergs-dagen på Jägersro.