TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Tarok-spor til Laursen

af | Nyheder

På onsdag skal Jørn Laursen deltage i den internationale kuskematch, Alhsell Legends på Solvalla, og i Chip Dealer har han fået en god køretur – hvis det da bare ikke lige  var for startsporet – helt udvendigt på vingen som nummer otte.

Jørn Laursen skal til Solvalla på onsdag

Jørn Laursen skal til Solvalla på onsdag

– Ja, ja, nummer otte –  hvorfor ikke, var Jørn Laursens kommentar, da han så startlisten til onsdagens løb på Solvalla, hvortil han er indbudt til at køre i kuskematchen, Ahlsell Legends.

På forhånd havde Jørn Laursen ellers sikret sig en god køretur bag Troels Andersen-trænede Chip Dealer (Mr Pine Chip), der kommer med god form – den har således vundet tre ud af sine sidste fem starter!

Men er nummer otte nu så galt?

Det var jo  fra  spor otte Jørn Laursen vandt sit første Derby med Tarok!!

Til løbet har Solvalla indbudt en række  kuske, der gennem årene har sat deres store præg  på travsporten i Europa.

  1. Gunleif Tollefsen, Norge – der fejrede store triumfer med Gentle Star
  2. Helen A. Johansson, Sverige, der er den eneste kvinde, der hidtil har vundet Prix d’Amerique
  3. Rita Dress, Tyskland – verdens oftest sejrende  kvindelige amatørkusk med over 2.000 sejre.
  4. Lennart Forsgren, Sverige – ”Kusken” – vinder af utallige storløb – nu ekspertkommentator på Tv4/ATG Live
  5. Anders Lindqvist, Sverige (nu Frankrig)  – flot international kuskekarriere – er nok den travkusk i verden, der har kørt i flest lande.
  6. Eugene Lefevre, Frankrig – manden, der vandt de store løb med Ideal du Gazeau
  7. Karl O. Johansson, Sverige – Kalle på Trappa – Callit var hans store stjerne
  8. Jørn Laursen, Danmark – Tarok-Laursen, fire gange Derbyvinder
  9. Stig H. Johansson, Sverige- Europas  førende træner og kusk gennem mange år.
  10. Thomas Nilsson, Sverige  – Legolas!