TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Tano Bork vandt monte-debut

af | Nyheder

Tano Bork fik onsdag aften sin monte-debut på Bjerke med Christina Lindhardt i sadlen og parret løste let opgaven

Tano Bork med Christina Lindhardt vandt sikkert sin montedebut

Tano Bork med Christina Lindhardt vandt sikkert sin montedebut

Det er mere end et halvt år siden Tano Bork var i monte-prøveløb, men først i aftes fik den sin løbsdebut i denne disciplin.

Træner Christian Lindhardt havde fundet en god opgave til Stald Tano Borks 6-årige Great Challenger-søn på Bjerke Travet.

Et løb uden grundlag eller øvre loft – og Tano Bork var da også løbets mest vindende – og samtidig den mest meriterede deltager.

I totalisatoren var Tano Bork spillet som favorit til odds 1,93, men det kan da godt være at favoritspillerne blev lidt nervøse ned ad sidste langside, hvor Tano Bork fortsat lå på en sjetteplads i feltet -. et stykke efter de førende.

Christina Lindhardt satsede indvendigt i opløbssvinget og kom ud til angreb på hjørnet, og ned gennem opløbet gik Tano Bork let frem og sejrede sikkert i 1.14.5a/2100 m – det gav 30.000 NOK i præmie.

Der var mere dansk på tredjepladsen ved danskopdrættede King Creole EP med Malin Berås, og så sluttede feltets anden danske rytter, Camilla Spuhr Jensen med Nu Nu Hill meget stærkt af til fjerdepladsen efter at have ligget sidst i feltet undervejs. Nu Nu Hill løb 1.15.2 og fik 6.000 NOK i præmie