TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Tanja Dilli slog Tarok!

af | Nyheder

Tanja Dilli slog Tarok! – Øhhh!!! Tanja Dilli er født i 2010  Tarok i 1972: Hvordan kan det så lade sig gøre? Forklaring følger.

Vi er på Marsa-banen på Malta.

Søndag eftermiddag er der løb, og i 4. løb starter bl.a den 6-årige danskfødte hoppe Tanja Dilli, der er efter The Liquidator -. Classic Dilli.

Det er femte gang hoppen skal starte efter hun er solgt til øen i Middelhavet.

I feltet findes også – Tarok.

Af ret naturlige årsager – ikke Dannebrog på fire ben, men derimod en 9-årirg fransk traver, der er døbt Tarok.

Den har dog slet ikke kunne følge  den succes som dens verdensberømte danske navnebroder havde, op..

I Frankrig har den sat rekord 1.14.0 og har tjent 66.430 Euro.

Tanja Dilli slår Tarok på Marsa banen søndag eftermiddag

Tanja Dilli slår Tarok på Marsa banen søndag eftermiddag

Søndag eftermiddag starter den for fjerde gange på Malta.

Hidtil har dens bedste resultat været en tredjeplads. I de to andre starter er den blev diskvalificeret.

Denne søndag holder Tarok sig imidlertid ved jorden og fører løbet for Christian Xerri, men til slut går Tanja Dilli med Noel Baldacchino let forbi og vinder i 1.18.6a/2640 m – præmie 315 Euro.

Tarok bliver nummer to i 1.18.7.

Fransk Travsport har haft endnu en Tarok, født i 1987.

Den gjorde ikke meget væsen af sig. Satte rekord 1.20.1 og tjente 20.910 Euro.

Man kan undre sig over at det franske centralforbund gennem årene har tilladt indregistrering af to heste kaldet Tarok.

I UETs bestemmelser fremgår det, at det ikke er tilladt at bruge navne på væddeløbere samt på avlshingste oh følhopper, hvis afkom har vundet store internationale løb. Og det gjorde ”Dannebrog på fire ben”!