TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Talserstolen:DS optræder fornærmet

af | Nyheder

Robert Nedergaard, mangeårig hestesportsskribent er ikke tilfreds med den måde Danske Spil håndterer hestespillet på og har skrevet dette indlæg til Talerstolen.

DS optræder fornærmet

Danske Spil optræder ligesom mange EU-politikere fornærmet,da England sagde nej til medlemskab af EU. Siden regeringen lagde op til, at DanToto skulle frasælges, har Danske Spil behandlet hestesporten med akkurat lignende fornærmede blikke.
Som et eksempel ophørte straks Racing News, et programblad, der skulle hjælpe nye spillere ind i hestesporten. Den vejledning forsvandt som dug for solen, da et flertal i Folketinget besluttede sig for at hestesporten skulle finde et andet ståsted.
Desværre trækker det ud med de forhandlinger, som blev adviseret. Og imens lider trav- og galopsporten mere nu end tidligere. Ændringen af Racing News til et nyt navn – Til Start fortæller ganske tydelig, at man ikke vil bruge så meget som en krone mere på hestesporten. Den  har man aldrig regnet for noget som helst. Den forandring var imidlertid det svar. man kunne forvente fra Danske Spil.
Statistik er udmærket, men for Danske Spil er den dårlig. I hvert fald for dem, som prøver lykken med mindre lynkuponer. Over en periode på cirka et halvt år har jeg undersøgt værdien af kun V64 lynkuponer, alle til en værdi af 100 kroner.
På samtlige kuponer var omgangens største favoritter garderet, nogle gange kraftig. En fremgangsmåde, som kun har til formål at give Danske Spil en chance for at brillere med et reklamespot: – Her skal I se, en dygtig og heldig spiller henter en stor gevinst bare for 100 kr.
At bruge lynkuponer på den måde er unfair over for spillerne, men for Danske Spil er små gevinster ubrugelige.
Det ville være langt bedre, hvis mange vinder henter små gevinster. Det kunne animere til at få flere gjort interesseret, men et sådant initiativ har jeg aldrig kunnet få øje på i Danske Spils politik.

Hvad mener I om en anden situation? På Evergreen i Helsinge blev spllet en selvkomponeret V5-kupon.  Udgået hest er fjernet fra kuponen, hed det ved aflevering – så prisen bliver kun 60 kr. Jo, det var rigtig nok, Jan Dahlgaards svenskfødte favorit (nr. 8) var fjernet af kuponen.
Men den var ikke udgået, hesten vandt løbet.

Godt, at det snart eller forhåbentlig snart er slut.

Robert Nedergaard, Ramløse