TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Talerstolen:Vi mangler muligheder!

af | Nyheder

I et indlæg til Talerstolen efterlyser Michael Thomsen fra Hasselager flere muligheder for at lave anpartsspil til løbene.

Når en virksomhed gerne vil øge sin omsætning, kan den enten søge at få nye kunder, få de eksisterende til at købe mere, eller lave et mix af begge førnævnte. 

For at få øget vækst, skal virksomheden have et produkt, som kunderne finder attraktivt og det får mig til at tænke på, om vi har den korrekte sammensætning af spilleudbud, tv-dækning, spilleinformationer osv. til at øge omsætningen på hestespil i Danmark ?

Spilleudbud: Jeg mener, vi mangler mulighederne for at skabe anpartsspil via nettet/mobilen. 

I jagten på de store jackpotpuljer, findes der i dag muligheden for at spille sammen med Jackpot Club, Mestertipper med flere, men jeg tror at specielt hverdagstravet, vil kunne øge omsætningen, hvis man kunne lave mindre anpartsspil og så sælge dem til stambordet, venner, kolleger osv.

V3 til en rækkepris af 10 kroner, DD hver løbsdag og raket i vinder- og pladsspillet, er spillemuligheder via ATGs hjemmeside – hvis man altså er svensk statsborger!

Kan nogen af disse udbud bruges i Danmark ?

I forhold til raketspil har jeg været i skriftlig dialog med både Morten Sørensen fra Danske Spil og med Henrik Friis fra 25syv.

Begge kunne oplyse at øget krav fra Spillemyndighederne om indberetninger om rapporter om dette spil, er årsagen til raketspil ikke længere tilbydes.

Omsætningen på spil med faste odds er i stigning – er det der, sporten kan hente øget omsætning? 

Tv-dækning: Der er høj klasse på produktionerne fra Fasttrackracing. Værterne er kompetente og specielt på storløbsdagene med droneoptagelser, har sporten et produkt der servicerer os spillere perfekt.

SPORT LIVE er et brugbart supplement. Alt i alt mener jeg, hestesporten er dækket godt ind på dette område.

Spilleinformationer: Med banernes egne hjemmesider, danskhv, travet.dk og travservice.dk tænker jeg vi som spillere, har gode muligheder for at få tips, kuske- og trænerkommentarer.

Baneprogrammerne holder også fin klasse, men personligt mangler jeg flere tips og spilleinformationer og gerne med en hitrate for de forskellige eksperttippere.

Feedback modtages gerne – tak for ORDET.

Michael Thomsen 

Hasselager