TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Talerstolen: Westergaard utilfreds med propositionerne

af | 19. feb 2021 | Nyheder

Nu mÃ¥ skeen i den anden hÃ¥nd – propositionerne er ikke gode nok i de danske løb skriver træner Bo Westergaard i dette indlæg til Talerstolen,

Lørdag aften er der igen dansk V65 spil. Et potentielt udstillingsvindue og en genvej til omsætningskroner, men endnu engang er startlisterne en tynd kop the.

Bliver vores hestemateriale udnyttet godt nok?

Som træner kan jeg sige nej.

Med de løbsudskrivninger vi har fået stillet til rådighed her i vinterperioden, har startmulighederne simpelthen ikke været gode nok. Med udskrevne løb sker det alt for ofte at der ikke er passende propositioner således, at vi som trænere kan udnytte vores transportkapacitet, og så forsvinder økonomien både for mig, men også for vores hesteejere som vi skal servicere.
Jeg kan ikke rejse til Lunden en lørdag aften med to eller tre heste.

Omkostningerne er ganske enkelt for store i forhold til præmierne.

Ud over at vi som trænere og hesteejerne bliver Sorte Per ved ikke at kan få vores heste til start, så lander den næste problematik hos spillerne.

 De V65 omgange som har været afviklet i Danmark siden nytÃ¥r, har samlet 8,16 hest i gennemsnit pr. løb.

Dernæst kommer så udgåede heste, så vi kommer under 8 heste i snit pr. løb.

 Hvor godt er det for spillet som sporten om fÃ¥ Ã¥r skal leve af ??

Travsekretariatet må revidere deres statistikker, for jeg håber trods alt, at de læner sig op ad nogle tal, og ikke bare griber propositionerne ud af den blå luft.

Hvorfor udskrives der ikke Amerikanerløb disse lørdag aftener, så er der langt flere muligheder, og vi kan udnytte vores transportkapacitet til alles glæde.

Lad os tage et eksempel. Hvis du lørdag aften i Aalborg gerne ville starte din hest på i et almindeligt 2.140 meter mellemdistanceløb, så har du to muligheder. Enten skal den have tjent under 3.500 kr. eller høre til i Liga 2. Det kan jo ikke passe at man opstiller sådanne forhindringer for trænere og hesteejere.

B-trænede heste – voltestart flerklasseløb
Formløb
Hurtigklasse – Liga 1
Langdistance – voltestart med tillæg
Sprinterløb – Liga 3
2.140 meter Liga 2

Således ser det ud for V65 løbene. Hvordan skulle det kunne give 6 løb med minimum 10 heste i snit ??

Der må og skal strammes op!!

Med sportslig hilsen

Travtræner
Bo Westergaard