TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Talerstolen: Vi vil have beviser!

af | 3. maj 2020 | Nyheder

Bjarne Sørensen, hesteejer og opdrætter mener, at der er usmageligt at Travservice hænger amatører ud som årsag til at der ikke blev afviklet travløb i Odense og på Lunden søndag. Det skriver han i et indlæg til Travservice – og vi svarer ham!

Nu må det være på tide at få beviser på bordet

Travservice antyder meget kraftigt, at politiets begrundelse for at lukke for travløb er, at der har deltaget amatører i løbene.

Jeg synes det er usmageligt at hænge amatører (og DTC) ud på grundlag af gætterier om årsagen.

Har Travservice dokumentation for, at det er sådan det forholder sig, så fremlæg dokumentationen!

DTC har gjort en indsats for at få travløb på danske baner i gang igen, og det er lykkedes.

De har i første omgang tænkt på trænerne, og sørget for at de har kunnet komme til at køre. Herefter har DTC så også forsøgt, at få amatørerne ud at køre. Hvordan kan nogen synes, at dette er forkert? 

Nu har politiet nedlagt forbud mod at afvikle travløb – vent nu med at lynche nogen, før vi kender politiets begrundelse.

Må vi ikke arrangere væddeløb, hvor amatører deltager, må vi jo bare gå tilbage til det oprindelige koncept og afvikle løb uden deltagelse af amatører.

Der er ikke ændret noget vedr. betingelserne for erhvervsmæssige aktiviteter, men man kan da ikke bebrejde DTC, at de har forsøgt at få alle ud at køre væddeløb igen.

Bjarne Sørensen

Stald TÃ¥rs

Travservice svarer:

At det blev muligt at genoptage afviklingen af trav- og galopløb i Danmark den 20. april skyldtes ene og alene det faktum, at DTC – overfor respektive myndigheder – gjorde opmærksom på, at der på staldarealerne på de danske væddeløbsbaner var et antal professionelle travtrænere, der herfra drev deres erhverv.

Det blev derfor muligt at genoptage løbsafviklingen – med  baggrund i  – som Bjarne Sørensen ogsÃ¥ skriver – betingelserne for erhvervsmæssige aktiviteter.

Man kunne altså arrangere løb igen, men udelukkende med professionelle udøvere – det vil sige indehavere af A- + C-licenser.

Afviklingen af disse løbsdage skete altså på en ren erhvervsmæssig baggrund.

Men da sporten besluttede  sig for at Ã¥bne for amatørkuske kom man ind pÃ¥ et andet omrÃ¥de – rent lovgivnings- og arrangementsmæssigt – nemlig Sport og Fritid.

I kategorien Sport og Fritid – i denne Corona-tid – må der ikke forekomme forsamlinger på mere end 10 personer på en plads,

Det er den regel, Politiet henholder sig til, da de vælger at lukke ned for løbene i Odense, Charlottenlund og Bornholm.

Altså: Det er muligt at arrangere løbsdage for professionelle under henvisning til at det er erhverv.

Når amatørkuske deltager, falder det ind under Sport og Fritid – og her er der begrænsninger.

DTCs bestyrelse tog en chance og valgte at tillade amatørkuske i løbene og udskrev rene amatørdage/breddedage.

Derfor er vi nu i situationen.

Med venlig hilsen

Karsten Bønsdorf
Redaktør