TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Talerstolen: Utilfreds med afslag

af | Nyheder

Selv om løbspræmierne var sponseret, fik Nykøbing F Trav ikke tilladelse til at arrangere en social løbsdag den 11. juli, og det er NFT Travklub meget utilfredse med.

NFT Travklub vil gerne fortælle om den store utilfredshed, der er blandt vores medlemmer – der er amatører, hesteejere og andre travsportsinteresserede i vores landsdel

Der er stor forundring over og utilfredshed med, at Dansk Hestevæddeløb har givet NFTs bestyrelse afslag på deres anmodning om at gennemføre en social løbsdag den 11. juli.

Løbsafviklingen ville på ingen måde kollidere med andre løbsaktiviteter.

Afslaget fra Sport og udvikling blev nemlig givet efter den 3. juli.

På det tidspunkt forelå der en komplet startliste til Lundens amatørdag den 8. juli.

Så beslutningstagerne vidste, at en social løbsdag ikke ville medføre færre startende til løbene den 8. juli på Lunden.

Alligevel afslog man at give vores amatører mulighed for, at komme ud og køre med deres form- og puljeløbsheste.

NFT havde ovenikøbet selv en sponsor, der ville betale præmierne i de form- og puljeløb man ønskede at afvikle, så det kan ikke være økonomien, der var årsagen til det afslag bestyrelsen modtog.

Desuden blev NFT også forbigået i forbindelse med tildelingen af amatørdage øst for Storebælt.

Lunden blevet tilgodeset med 2 løbsdage den 8. og 26. juli. Det synes vi er meget positivt for de aktive omkring Lunden.

Men for os er det uforståeligt, at NFT er den eneste bane i Danmark, hvor der ikke blev planlagt amatørløb i juli måned.

Vi vil bede NFTs bestyrelse om at tage sagen op i DTC, så vi kan får deres syn på den negative særbehandling, som amatørerne og hesteejerne på NFT bliver udsat for.

På vegne af bestyrelsen i NFT Travklub

Torben Nygaard