TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Talerstolen: Uforståeligt

af | Nyheder

Storhesteejeren Jørgen Jensen, Stald Rita finder det helt forkert af dansk travsport har tilladt italienske heste at starte i Copenhagen Cup.

Netop læst CC Junges indlæg i dagens talerstol må jeg sige at jeg ikke troede det muligt at man til Copenhagen Cup har accepteret heste fra italienske trænere, som har meget belastende domme for doping og mishandling af heste.

Svenskerne har nyligt givet den ene et års karantæne og smidt vedkommendes stald ud af Sverige.

At man i Danmark accepterer deres tilmelding er set med mine øjne det samme som at “pisse” på Svensk Travsport.

Det samme gjorde Dansk Travsport da en dansk travtræner, bosat i Norge, efter en 2 årig karantæne for bevidst doping kunne løse dansk trænerlicens.

Nordmændene ville ikke have ham, men danskerne tog imod uden skrupler.

Moral er godt at have, men kun hvis ikke det står i vejen for egne hensigter.

Jeg dukker hovedet og skammer mig når folk uden særlig tilknytning til sporten spørger ind til sådanne sager.

Stald Rita overvejer om vi hører hjemme i Dansk Travsport, måske i travsporten overhovedet.

Stald Rita

Jørgen Jensen