TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Talerstolen: Ta’ kontakt til Høje Taastrup

af | Nyheder

I mere end 50 år har Ove ”Chris” Christensen været hesteejer m.m. på Charlottenlund Travbane, men alligevel er han indstillet på at der skal ske ændringer for at sikre travsportens overlevelse i det Storkøbenhavnske område. Chris har skrevet dette indlæg til Talerstolen.

Jeg deltog ikke i generalforsamlingen og har ikke modtaget noget referat fra denne. Derfor er det ikke let at sige, om man er for eller imod en flytning.

Som jeg ser det, kan der gå meget lang tid, før det bliver klart, hvad der egentligt skal ske.

Var det derfor ikke en idé at lave et godt udvalg, som kunne bevare og udbygge samarbejdet med Høje Tåstrup kommune og borgmester Michal Ziegler, som helt sikkert er meget interesseret i en eventuel bygning af et hestesportscenter.

Jeg er nok en af de gamle idioter som elsker lunden.

Jeg har haft heste i træning på Lunden i over 50 år, har været medlem af selskabet næsten lige så længe. Har været i hesteejerforeningens bestyrelse og været medlem af Dansk Trav Klub i over 50 år –  deraf som formand i over 25 år.

Derfor brænder hjertet for Lunden, men jeg har også forståelse for, at der må ske nogle ændringer.

Men lad det ske på en fornuftig måde – uden surhed og tab af gode hestesportsfolk.

Mvh 

Ove Christensen

(Chris)