TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Talerstolen: Spillet bygger på sporten

af | 11. apr 2018 | Nyheder

En kommentar fra Michael Nørgård, Stald Solo til vores historie, ”TV-indslag manglede det vigtigste”

Kommentar til Karsten Bønsdorfs indlæg på Travservice om DR2 udsendelse om Dansk Travsport, hvor han meget bombastisk meddeler, at der manglede det vigtigste, nemlig at fortælle om V75 og de store puljer, dette spil giver mulighed for at vinde.

Det er ikke fordi, jeg mener, dette ikke er vigtigt, men det er bare utroligt vigtigt at holde sig for øje, at det er travsporten, der skal markedsføres – og ikke spillet.

Sagt på en anden måde: Spillet bygger på sporten og ikke omvendt.

Dette blev ødelagt så lagt tilbage til den tid hvor Erik de Fønss var formand for Centralforbundet.

Der blev dengang ført nogle alvorlige principielle kampe, som travsportens venner desværre tabte (jeg ved godt dette er en subjektiv betragtning).

Hvis vi vælger at bytte om på det, der ovenfor er fremhævet, så det bliver til: Sporten bygger på spillet, så vil jeg vove den påstand, at vi ikke har en chance.

Vi kommer til at kæmpe mod nogle meget store spillere, der tilbyder alverdens former for spil med alt fra ”hvem får det næste hjørnespark” til ”hvem vinder VM i fodbold”!

Vi skal tilbyde alt det vi kan, og som spilleselskaberne ikke kan.

Det er rigtigt mange ting, som sport, spil og spænding (ja, det er et gammelt citat fra Skive), men der er mange andre ting, som hygge, samvær, sammenhold, børneparkering, ponyløb, ponyridning, oplevelser.

Kun fantasien sætter grænser.

Der er heller ikke mange sportsgrene, hvor man kan være sammen hele familien eller i det hele taget have børn med, men kan endda uden problemer lade dem lege alene på legepladsen.

Hvor mange sportsgrene kan sige, at vi klapper af en vinder, selv om han er svensker.

Man kan invitere kunder / venner med og se løbene mens man spiser en dejlig frokost / aftensmad.

Alt foregår i ro og mag, og der er ikke hooligans, som man skal beskytte børnene imod.

Det er faktisk også muligt at lave ”udflugt” ned i stalden, hvor man kan røre ved hestene og snakke med kusken.

Det jeg vil er påpege er, at der er utroligt mange ting at ”sælge”, og man kunne jo f.eks. sætte nogle kreative mennesker sammen, så man endda kunne samordne aktiviteterne på alle baner.

Det hele sagt med andre ord: Det gælder om at sælge det, konkurrenterne ikke kan tilbyde.

Mit indlæg er ikke for at pege fingre af nogen, men skyldes passion for den sport, vi er rigtigt mange, der holder af.

Michael Nørgård

Stald Solo Nolo