TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Talerstolen: Skal kun professionelle kunne købe på de danske auktioner?

af | Nyheder

 Hvordan går det med at få ændret købeloven ved hestehandel? Som det er i dag, kan en professionel opdrætter komme i problemer, hvis hans hest købes af en privat. Bo Jondahl har taget dette problem op i Talerstolen

I maj 2019 udkom denne artikel under Dansk Hestevæddeløb  https://www.danskhv.dk/nyheder/2019/maj/stor-glaede-over-nye-eu-regler/ .

Siden har der været lidt stille omkring ændring af købeloven i forbindelse med ” handel med dyr” i dansk regi.

Hvert enkelt EU-land har mulighed for at trække dette område ud af deres nationale købelov, men det kræver, at Folketinget præsenteres for et lovforslag, som skal bakkes op af et flertal i folketingssalen.

P.t. er der nedsat en arbejdsgruppe under Justitsministeriet og man afventer lige nu en rapport fra denne gruppe. Rapporten skulle være klar februar/marts.

Hele hestebranchen venter selvfølgelig spændt på resultat af gruppens arbejde med håbet om og at deres konklusion går branchens vej. 

Den danske købelov er på flere områder endnu hårdere end den svenske men alligevel har den svenske Opdrætterforening, som afholder både Elite- og Kriterieauktionen, ikke tid til at vente på at deres købelov bliver ændret.

De har allerede fra i år lavet denne ændring (oversat fra svensk):

” Vi har foretaget en væsentlig ændring i auktionsbetingelserne i 2021. Kun virksomheder kan deltage i auktionen som købere. Private kan kun deltage som sælgere. Denne ændring foretages for at beskytte sælgerne mod en privatperson, der råber ind hesten under auktionen, og derefter ændre sig indenfor fjorten dage. Ved de fysiske auktioner var det usædvanligt, at privatpersoner råbte ind heste. Det blev dog langt mere almindeligt, da forudsætningerne ændredes i fjor ”

For at beskytte sælgerne / opdrætterne har den svenske Opdrætterforening ændret deres vedtægter fordi

1) Såfremt en privat kunde er køber, har denne op til tre år efter køb at reklamere over skjulte fejl, mens virksomhed har 1 måned.

 2)  Ved køb på internetauktion kan privat kunde ophæve handlen uden grund indenfor de første 14 dage, det kan en virksomhed ikke. 

Væddeløbsbladet har haft en fin artikel omkring auktionskøb som kan læses her: https://www.danskhv.dk/media/5922162/VB0819.pdf (starter side 44) – specielt sidste afsnit ” En paradoksal situation ” er interessant.  

Skulle DTC / Opdrætterforeningen have mod til at gå ind og ændre som svenskerne, indtil ændring af købeloven forhåbentlig vedtages ved et lovforslag, må vi afvente at se, da det ikke er usædvanligt at private er købere på vores auktioner. 

Med venlig hilsen

Bo Jondahl.  

Hvad er din mening eller holdning til denne problemstilling? Send dit indlæg til Talerstolen på info@casa35.com