TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Talerstolen: Replik fra Rene Mammen

af | Nyheder

I en kommentar til nyheden om, at trænerforeningen arbejder på at få udformet en kontrakt til brug for forholdet træner/hesteejere har Frances Yoda-ejeren skrevet et indlæg til Talerstolen, hvor han afslutningsvis opfordre danske hesteejere til at stå sammen.

Jeg kan forstå, at min dopingsag omkring Frances Yoda har været oppe i trænerforeningens møde.  

Jeg synes, at det kunne have været passende at spørge mig om mit syn som hesteejer på sagen, men det har man valgt ikke at gøre.

Jeg kan fra artiklen i Travservice forstå, at man ønsker at lave en standardkontrakt imellem hesteejere og trænere.

Det lyder umiddelbart som en god ide, men det er vigtigt at forstå, at trænerens ansvar overfor hesteejeren er omfattet i reglerne omkring Culpa og Købeloven.

Som udgangspunkt har træneren objektivt ansvar overfor hesteejeren, og det betyder juridisk, at der er ansvar uden skyld.

Oversat til dansk betyder det, at træneren altid har ansvar overfor hesteejeren.

Hvis man vil prøve at begrænse dette i en kontrakt med hesteejeren, så vil jeg sige at man gør regning uden vært.

Det vil jeg opfordre alle hesteejere til at sige nej til yderligere begrænsninger og forringelser.

Min dopingsag kører fortsat ved dyrlæge Jakob Greves forsikringsselskab, som er kommet med et oplæg til forlig som i første omgang er meget langt fra mit erstatningskrav.

Derfor har jeg overfor travtræner Flemming Jensen rejst erstatningskrav på restbeløbet.

Travtræner Flemming Jensen har ingen forsikring, som dækker dette krav og har ikke reageret på min fremsendelse af restkravet i over 3 uger.

Selvom en travtræner bliver dømt groft uagtsomt ved dopingdommen mod Frances Yoda, så vælger man totalt at overhøre ejerens krav.

Hertil skal lægges, at Frances Yoda er den eneste travhest i verden som har været 152 dage om at nedbryde dopingstoffet.

Det er 80 dage mere end nummer to!!

Frances Yoda har aldrig vist tegn på at være længere om at nedbryde stoffer end andre travheste.

Der er ingen dyrlæger eller andre erfarne personer omkring dopingstoffet, som kan give mig en logisk forklaring på hvorfor Frances Yoda har været så længe om at nedbryde stoffet.

Rekorden skriger til himlen og jeg kan som hesteejer kun undre mig over, at der er ikke er nogen som – akkurat som jeg – har undret sig over dette.

Måske er der en god forklaring på dette – hvem ved?

Der mangler i debatten en røst som tager hesteejerens parti, fordi uden hesteejere ingen trænere.

Jeg læser dagligt, at trænerne har så dårlige forhold og nogle må give op.

Jeg har ikke set nogen som siger, at grænsen for hesteejerne er nået og at de nu må give op.

Der sker en langsom udsivning af hesteejere.

Nogle holder op og andre går til udlandet.

Det er en strøm, som vil fortsætte så længe vilkårene i Danmark bliver dårligere og dårligere.

Siden min dopingsag er en træner taget for doping og en anden er taget for en positiv A-prøve.

Det siger vel alt om debatten om doping.

Hvis dansk travsport skal have en chance i fremtiden så bliver man nød til at erkende, at det er spillerne, hesteejerne og trænerne i den rækkefølge, som skal have attention.

Derfor er jeg fuldstændig enig i hesteejeren Peter Wilhelmsens indlæg i travservice, om at der skal meget mere professionel ledelse til, hvis man skal lave en bæredygtig travsport i fremtiden.

Jeg har personligt valgt at udfase mine heste til Sverige, hvor der er mange flere penge at køre om, og hvor ledelsen er meget mere professionel.

Endeligt vil jeg gerne lave et opråb til alle hesteejere:

Lav en hesteejerforening og stil krav til ledelse og trænere.

Det er Jer, som har magten – i form af Jeres heste.

Uden disse ingen travsport!!

Med venlig hilsen

René Mammen
Hesteejer