Talerstolen: Om Travsportens fremtid
Den bornholmske travsportsmand, Kenn Erik Bech – med en fjern fortid som ansat i sekretariatet i Dansk Travsports Centralforbund – har inspireret af af det svenske projekt 2020 gjort sig nogle tanker omkring sportens fremtid.
Et skridt ind i fremtidens travsport – en 2020-plan
Der er en verden – snarere to – til forskel mellem dansk og svensk travsport, men måske kan nogle af de fremtidstanker svensk travsport gør sig i øjeblikket også bruges i dansk travsport, – når “roen” har sænket sig efter at Folketinget, forhåbentlig snart, har vedtaget en bedre finansieringsmodel for dansk væddeløbssport.
Af Kenn Erik Bech
Det kan være svært, ja, næsten umuligt at tænke tanker om fremtiden, nye perspektiver og initiativer for hestesporten i Danmark, når så at sige hver dag nærmest er en kamp for overlevelse.
Men i Sverige gør de det, tænker tanker.
Om hvordan man skal definere hestevæddeløbssporten, om hvad der er det væsentligste, om hvilken rolle denne sport skal spille i forhold til “resten af samfundet”, hestenes velfærd, skal det mere være en “sofa TV-sport” eller skal det være en sport først og fremmest baseret på masser af publikum på lægterne, eller måske både og? …etc….
I det svenske fagblad Travronden beskrives en del af det projekt, der er startet i 2016, kaldet Pegasus 2020, eller med andre ord; hvad skal man arbejde med i de kommende år i svensk travsport, – et skridt ind i fremtiden.
Foreløbig er disse tanker selvklart noget svævende og vidtløftige og heller ikke særlig konkrete, men alting har en start.
Den svenske projektleder Rebecka Persson har valgt at formulere tre grundområder som sporten skal bestå af: Eliten – bredden og basen.
De tre dele skal ikke opfattes som en pyramideform med eliten øverst, men som tre lige dele, der skal samarbejde, tæt og på tværs af hinanden. Derefter kommer fem hovedformål, der skal indramme de tre her nævnte kategorier:
- Spænding på og udenfor travbanen.
- Oplevelser som bygger på kærligheden og nærheden til hesten.
- En attraktiv sport for alle.
- Heste og mennesker har det godt sammen.
- Indbydende for alle uanset kundskabsniveau.
Altså meget svævende og ukonkret, men!
Det er et udgangspunkt, der hvor alt begynder. Ud fra dette skal ting og sager konkretiseres, så det til slut gennemsyrer og præger den samlede “travvirksomhed”. Helt fra travsportens øverste top – med den overordnede budgetlægning og “ned” til planlægning af ponytravløb for børn; eksempelvis.
Eliten
Den første af de tre grundområder, eliten, beskrives på nuværende tidspunkt på følgende måde af Svensk Travsports generalsekretær Johan Lindberg:
– Her er nøgleordet “folket skal komme til hesten”. Det er her de bedste heste dyster i de bedste løb, i gode publikumsvenlige arrangementer.
– Hestene er stjerner. Det er her, vi skaber indtægter, markedsfører sporten og driver kommerciel virksomhed, siger Johan Lindberg.
Man har dog ikke endnu i Sverige udpeget hvad det er, der skal regnes for elitedelen af sporten. Man spørger f. eks., om det skal være 100 løbsdage om året, V75-løb og storløb eller måske de 1000 bedste heste i Sverige – ja, store tal i forhold til “lille” Travdanmark.
– Men så langt er vi ikke nået endnu, men der skal givetvis sættes et mærkbart mål her. Og det mål bliver måske efter, hvor godt vi lykkedes med at trække folk til det, vi i næste skridt i det her projekt definerer som elitearrangementer, slutter Johan Lindberg.
Bredden
Denne kategori ud af de tre grundområder er den største del. Her skal findes alle som er “inde i systemet”, og som på nogen måde er registreret i sportsdatabasen. Det være sig f.eks. ejere, opdrættere, trænere, kuske, lærlinge, amatører, funktionærer osv.
Her handler det om at arbejde med, hvad vi kan kalde medlemsværdi.
Her er fokus på at beholde alle. Der vil også hele tiden vandre mennesker og heste fra eliten og bredden. Travsporten er jo fantastiks på den måde. Man kan være aktiv i ti år, på det vi her kalder breddeniveau, og så en dag har du pludselig hesten som gør, at man lander i eliten. Ønskescenariet er altså at kapitalisere og få indtægter til sporten fra eliteniveauet.
– Breddeniveauet handler mere om at beholde alle de som er i systemet, og der bliver det i første omgang aktiviteterne og arbejdet på de lokale niveauer det vigtige instrument for at få det til at lykkedes, siger 2020-projektets leder, Rebecka Persson. Ligesom i elitegruppen er der heller ikke i denne gruppe endnu defineret nærmere mål, men meningen er, at man grundigt regner frem til det korrekte antal heste, og dem der er aktive omkring hestene.
Hvis eliten defineres som “folket til hesten” så defineres bredden som “folket MED hesten”, men det tredje niveau, basen, handler mest om “hesten til folket”.
Basen
I den sidste ud af de tre kategorier indenfor grundområderne er basen, der hvor man skal fange – eller rekruttere – nye travinteresserede.
Nå ud til mennesker, som siger, de har travinteresse, men ikke har fået chancen rent fysisk til at komme ind i sporten.
– Man skal prøve at føre mennesker og heste sammen. Måske via forskellige (nye) aktiviteter, nye former for løb etc.. Hvad som helst, der kan føre frem til det, som er overskriften for alle tre kategorier; at efterspørgslen og “produktionen” skal vokse, siger Rebecka Persson.
– På base-niveau kan vi ikke regne med at have nogle indtægter. Det gælder her om at få flere til at komme i kontakt med heste. Hvis vi lykkes med det kommer indtægterne for sporten, når de “nye” flytter videre til de to andre kategorier; Bredden og eliten.
Det store og svære arbejde med alle disse tanker og ideer bliver, at konkretisere dem.
– Fokus bliver her det individuelle arbejde, på alle niveauer. Små daglige forandringer og beslutninger udefra disse ideer og tanker, så kan slutresultatet blive stor og virkningsfuldt, mener projektleder Rebecka Persson.
Pegasus-projektet 2020 er et resultat af 14 møder rundt om i hele Trav-Sverige med 850 deltagere, og hvor desuden omkring 50 mennesker er blevet indgående interviewet.
– Ved møderne kom der hele tiden tre ting op, der gik igen og igen; Flere heste, flere løb og at mange mennesker kunne komme nær hestene, slutter Rebecka Persson.
I Sverige er publikumsstrømningen til løbene faldet meget de senere år ligesom antallet af opdræt også er faldende.
Også i Danmark er der gennem årene kommet flere “fine” rapporter, handlingsplaner og analyser om, hvordan dansk travsport skulle udvikle sig, desværre blev meste det det var; En masse “fine” ord på nogle stykker papir!
Desuden har det været en kamp mod “uvidende” politikere (hvem husker ikke med gru damen med håndtasken Marianne Jelved) og f. eks. stærke sportspolitikere i kæmpeorganisationen DGI, men egentlig er det jo faktisk hestevæddeløbssportens “egen skyld”.
Som en del af et samfund, der specielt med et fritidsliv i stor forandring, var travsporten så ikke også i en slags tornerosesøvn de første år efter Danske Spil overtog spillet, og hvor vi på forhånd var sikker på at få tilkendt x-antal millioner kroner??
Hvordan det vil gå med de fine ord i Sverige med 2020-projektet får tiden vise.
Det der hidtil er kommet frem er måske bedre end svenskernes gamle projekt, kalder Horisont 2017, som mest var problembeskrivende, mens den svære øvelse; – At komme frem med nogle løsninger, og gennemføre dem, er mere i fokus i 2020-projektet.
Svenskerne har, stadig, de økonomiske muligheder for at gennemføre projektet, eller dele af projektet, mens vi herhjemme mest må drømme om at realisere de mange fine ord, ofte pga. en hverdag, der for flere baners vedkommende nærmest hedder overlevelse – at få større omsætning og få flere publikum ud på banerne.
For er det ikke det travsporten/væddeløbssporten drejer sig om?
Og samværet med hestene og publikum på banen.
Sport, spil og spænding i vilkårlig rækkefølge?
Eller må vi erkende at travsporten i Danmark også er en “dagligstue-TV-sport og spil” ???
Og hestenes velfærd, hvad med den i Danmark, er den ok?? Som svenskerne gør meget ud af at beskrive i det nye projekt.
Og hvis der ikke sker noget særligt ude på banerne og hvis publikumsservicen og faciliteterne ikke er i top(eller restauranten er lukket, eller det er meget dyrt at få mad), – hestene lidt ukendte og de samme kuske igen og igen (ligesom i Sverige stort set) kører løb efter løb, – kan det være fristende for os alle at tage nogle løbsdage derhjemme i sofaen, hvor du får tips, referater, nærbilleder, en god siddeplads i sofaen og måske er køleskabet fuldt med lækkerier.
Hvordan med de nye interesserede eller dem, der ikke aner hvad travsport er, – og dem er der rigtig mange af, – hvordan får man dem ud på banerne?
Ingen har fundet de vise sten, men der forsøges med nye aktiviteter i ny og næ, men markedsføring, som er alfa og omga, er der forståeligt nok ikke mange kroner til i dagens danske travsport??
Indtil videre må vi åbenbart acceptere at travløb gennemføres med ganske få tilskuere (onsdag eftermiddag, f. eks.), men håbet og ønsket må være
– at f. eks. løbsdage med fælles nordisk spil engang også vil medføre en god omgang markedsføring, der vil medføre publikum ved ringside,
– selv om det kan blive svært på disse hverdagseftermiddage, hvor der er tidlig start. Så måske disse løbsdage nok aldrig vil få den store publikumstilstrømning?? – men hvis omsætning og nettofortjeneste er okay, kan fortjenesten måske også bruges på markedsføring ved – og til – de løbsdage, hvor der er mere publikumsvenlige starttider??
Ja, der er mange spørgsmålstegn til fremtidens nordiske, specielt danske, travsport.
“Overskrifter” fra TravSverige 2020-plan:
| Hesten er den som skiller travsporten fra andre sportsgrene. Hesten er vor base og derfor skal vi altid sætte hestens velfærd i første prioritering |
Med det menes:
| at man skal styrke udviklingen af hestevelfærden |
| at man skal være kendt for vores hestevelfærd i det øvrige samfund |
| at man skal udvikle løbsdagene med hestens velbefindende som den vigtigste punkt. |
| Travsporten skal være en sport fyldt med spændende og gode aktiviteter. |
| Travsporten er attraktiv for alle og samler mennesker fra hele samfundet som tilsammen oplever glæde og fællesskab. |
| Gennem at være en sport for alle, et virke og arbejde eller fritidsinteresse for mange, skabes en livskvalitet for flere samt er en vigtig ernæring for et velfungerende (svensk) samfund. |
Kilde: Travronden nr. 74/2016.
EFTERSKRIFT:
Man blir “misundelig” på svensk travsport – selv om mange aktive klager i Sverige – når man læser nedenstående. (Fra Qurths – hjemmesiden)
Mugge talks – årsskiftet: Avslutningen på Umåker med Winter Trot Classic blev helt plötsligt en succè, där överraskande 2400 personer i publiken verkligen gladde. Jag hade i min vildaste fantasi hoppats på 1500 besökare och att vi nu fick mer än så visar vilken dragningskraft V75 har. Sen blev omsättningen också fantastisk med nästan 50 miljoner och jag vet att även ATG blev överraskad.
Restaurangen knökfull där både mat och service fick mycket bra betyg vilket givetvis är viktigt i ett helhetskoncept som V75.
Här har jag en önskan som kanske är en dröm om att vi kunde hitta fler platser för våra ätande och drickande gäster. Möjligen kan vi göra en del av läktaren till en enklare matplats med hamburgare och även rättigheter för öl/ vin.
