TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Talerstolen: Om Tildren

af | Nyheder

Dyrlæge Ole B. Jensen har skrevet et indlæg til Talerstolen efter at have læst hvad Jeanne Holm Roskvist skrev lørdag.

Ja, der er noget denne kvinde ikke forstår.

Tildren tilhører stofgruppen Biphosphater som er stoffer, som binder sig til en celletyper, der hedder osteoklaster.

Når Tildren har gjort dette forhindre det osteoklasterne i at udøve deres mission, som er at nedbryde knoglevæv.

Når først hesten har modtaget stoffet vil det formentlig være i hestens knoglevæv resten af dens dage.

Det vil godt nok ikke afsløre sig på en dopingprøve som tages af urin og blod, men tog man en knoglebiopsi ville det potentielt kunne påvises.

SÃ¥ Jeanne din teori om at Tildren er “brændt af” og uden af kroppen igen er simpelthen forkert.

Der er en grund til at Tildren ikke må bruges til heste under 4 år. Denne grund er især at risikoen for knoglebrud er øget og dette især hos unge heste.

Der er også en grund til at Tildren er totalt forbudt til væddeløbsheste i flere stater i USA uanset hestens alder. Et land der ellers er meget liberal med hensyn til det vi ellers ville betragte som doping.

Herudover er Tildren ikke registreret lægemiddel til heste i Danmark.

Det betyder, at en dyrlæge skal have tilladelse hos Lægemiddelstyrelsen for at bruge det. Denne tilladelse gives mig bekendt kun til navngivne heste.

Som jeg læser det, så er dette ikke foregået i Elliott sagen, men sket ved at en dyrlæge har overdraget midlet til Gordon Dahl.

Er dette tilfældet er det en alvorlig overtrædelse af veterinærlovgivningen, som vi må håbe ikke kommer til fødevarestyrelsens kendskab.

Venligst

Ole B. Jensen.