Sprogbruget på de sociale medier (Facebook og Twitter) er ofte, når emnet omhandler noget indenfor travsportens verden, en form for management vulgaris – uden enhver fornuftskontrol, æstetik og moralsk hensigt – sådan indleder Ole Lund Christensen sit indlæg til Talerstolen

Sprogbruget på de sociale medier (Facebook og Twitter) er ofte, når emnet omhandler noget indenfor travsportens verden, en form for management vulgaris – uden enhver fornuftskontrol, æstetik og moralsk hensigt

Årsagen forekommer at være en universelt indbygget sammenhæng og vekselvirkning byggende på en magtesløs og utøjlet vrede.

Fænomenet har sin rod i amerikanske medier, hvor f.eks. Trumps tweets er både ideforladte og platte – sjældent faktuelt rigtige og altid aggressivt udfordrende.

Det må dog tilføjes, at “med fravær af forbryderisk hensigt” kan man i USA (i modsætning til i DK) sige næsten alt uden retslige konsekvenser.

Som regel kan man kende skribenten på opdragelsen (dvs manglen på pli).

Men det forhindrer desværre ikke andre “venner” i at påhæfte indlægget masser af likes og kommentarer, hvor man fornemmer at teksten ikke blot anses for uetisk – men ligefrem perfekt.

Det er jo ikke vanskeligt at føre en samtale med nogen, som hjertens gerne vil være med til at rakke ned på andre.

I en ellers ideel verden ville en moderat grænseoverskridende adfærd og debattone med sprogligt sordin ofte være velegnet til at fremme en debat – men må dog i sådanne tilfælde stærkt frarådes, da den næppe kan administreres inden for rimelighedens grænser.

I modsætning til de sociale mediers sprogbrug ser man tit nærmest konfliktsky formuleringer inden for videnskab og forskning – og en endnu mere ekstrem forfinelse kan man iagttage i det særlige “undgåelsessprog”, som anvendes i for eksempel relation til ens svigermor, som selvfølgelig har krav på højeste respekt.

De fleste mener (og er stolte af), at man ikke forstår dansk, hvis man ikke forstår spøg.

Men man glemmer, at nok er det danske folk godmodigt, men altså også delvist ondskabsfuldt i det små. Og på de sociale medier dyrker man denne ondskab og surhed i rigt mål.

Anatomisk bruger mennesket 17 muskler til at smile – men 34 til at surmule.
Anarkisterne på omtalte medier må derfor være i virkelig fin form.

I polemisk forstand kan ydmyghed og saglighed som oftest fremme både goodwill og indflydelse, men praktiseres sjældent.

Og det er en stor skam, for objektiv nuancering af fakta og viden er forudsætningen for læsernes selvstændige holdninger og dermed også for en vellykket debat og kommunikation.

Godt nytår!

Ole Lund Christensen

5690 Tommerup