I et indlæg til Talerstolen skriver tidligere formand og direktør, Stig B. Norsk og Michael Korfitsen om den økonomiske situation for vædeløbsbanen i Aalborg

Kan man drive en væddeløbsbane som en fornuftig forretning?

For et par uger siden, deltog AAVs banechef Lars Hellerup i en podcast, hvor der var sat fokus på, hvor svært det er at drive en væddeløbsbane. Det var et fint indslag, og langt hen ad vejen er vi enige i mange af de argumenter, som Lars Hellerup bragte på banen.

Dog er der et par betragtninger, som vi er noget uenige i, og føler trang til at kommentere. Navnlig argumentet om at banen fuldstændig var nedslidt, at da de ”overtog” den i 2017, kan få vores sind op på kogepunktet.

Det er en påstand, som er blevet fremført flere gange, også af foreningens formand, hvilket efter vores mening er yderst urimeligt.

Man kan altid finde ”huller i osten”, hvis man vil.

AAV er en rigtig stor sports- og aktivitetsplads, som rummer utrolig mange hjørner, der konstant kræver vedligehold.

Så det er utilstedeligt at bruge argumentet ”en nedslidt bane” som undskyldning for at dække over egne svagheder.

Undertegnede som formand og direktør arbejdede sammen i små 6 år i perioden 2010 til og 2015. I den tid renoverede vi banen og dens mange faciliteter for 13.2 mio kr. Her er en oversigt over de større investeringer i runde tal:

Renovering af restaurant, 1. sal og stueetagen. Etablering af Pit Stop – 4.5 mio kr

Pavillion/velfærdsbygning på staldterræn -1.0 mio kr

VIP lounge, og nyt gulv på 1. etagen – 650.000 kr

Ny traktor – 500.000 kr

Opgradering af banelegemet i 2012 – 500.000 kr

Nye stalde – 4.8 mio kr

Derudover blev der investeret i ny walker, ny legeplads, ny galop paddock, nyt galop rækværk og meget, meget mere, som sagt til en samlet værdi af 13,2 mio kr.

En større renovering af banelegemet skal man forvente, at det sker hver 5-6 år pga slid af de mange heste og løb.

2007, 2012 og igen 2018 var der renoveringer, og skal forventes igen i 22/23.

I begyndelsen af 2015 var stort set alt finansieret.

Der resterede et banklån på staldbyggeriet på 2.2 mio kr ud af de 13 mio kr. Det vil sige at vi ”rejste” 11 mio kr til at renovere, igangsætte nye projekter og ikke mindst vedligeholde banens mange aktiver.

Hele tiden var der fuld fokus på at AAV stod flot, og var i stand til at tilbyde banens mange aktive og gæster de mest optimale forhold, hvad enten man var professionel eller amatør inden for væddeløbssporten, eller at man kom som gæst i restauranten.

Så vil nogle måske hævde, at vi fik et større driftstilskud og afkastet på banespillet var større i den periode.

Det er en sandhed med modifikationer.

Ifølge regnskabet fik AAV i 2020 et samlet driftstilskud på 3.378.000 kr incl Corona kompensationer. Det var noget mindre end vi fik for 5-6 år siden, som i 2014 lå på 2.800.000 kr.

Det er almindeligt kendt, at det koster banen penge at afholde løb, så set i lyset af flere løbsaflysninger i 2020 på grund af Coved-19, så ”tjente” AAV penge til driften. Indtægter på banespillet er ganske vist ikke så lukrativt længere, men det er ikke det, der gør den store forskel i det samlede regnskab.

Aktuelt er der en landsdækkende debat om en ny fordelingsnøgle på blandt andet banespillet, og fordelingen af driftstilskuddet efter nogle bestemte Key Performance Indicators, KPI.

Det er sundt at have den debat, navnlig når vi ved, at spillemønstrene ændrer sig, og at driftstilskuddet falder markant de kommende år.

Derfor savnes andre indikatorer, der skal tages med i ligningen.

En væddeløbsbane skal drives som enhver privat virksomhed.

Der skal være fokus på omkostningerne, men der skal så sandelig også være fokus på potentielle indtægter. Det havde vi i den grad i perioden 2010 til 2015.

Vi hentede naturligvis en del af indtægterne hos HFF, Aalborg Kommune og andre donorer. Det gjorde vi i kraft at en fokuseret og målrettet finansieringsstrategi, som krævede et stort arbejde med hele tiden at skrive ansøgninger, lave lobbyarbejde og indgå aftaler.

Der er ikke noget, der kommer af sig selv.

Vi satte en lang række aktiviteter i søen med henblik på at generere indtægter.

Tænk bare på sponsorcykelløbet, som gav over 100.000 kr hvert år, takket være rigtig god opbakning blandt banens mange aktive.

Hingstefremstillingen om foråret som årligt gav omkring 75.000 kr i indtægter.

Der var overskud i Pitstoppen i denne periode, hvor vi årligt sendte 100.000 kr over til ungdomsarbejdet i Ikaros.

Vi tænkte store tanker sammen med Opdrætterforeningen for at få en slagkraftig åringsauktion op af stå. Hvem havde lige troet, man kunne lave en auktion i Gigantium?

Virksomhedsarrangementer med staldrundvisninger.

Sidst og ikke mindst vil vi godt fremhæve vores sponsorarbejde, hvor vi konstant, proaktivt var ude at identificere nye sponsorer.

Denne indsats resulterede i en sponsorportefølje i 2014 på 1.737.000 mio kr.

Der er vi slet ikke i dag.

 Langt under 500.000 kr, hvis vi er heldige.

Når en bestyrelse og direktion på en væddeløbsbane beslutter sig for at gøre en forskel, sætte eksempelvis AAV på landkortet, drive banen som virksomhed med det hårde slid, som det indebærer, så kommer resultaterne, og de røde bundlinier skifter farve til sorte.

I årene 2010 til og 2014 kunne den daværende bestyrelse og direktion præsentere det ene overskud efter det andet i størrelsesordenen 150.000 kr til 300.000 kr, vel at mærke EFTER skat og afskrivninger.

Det vil sige, at vi var i stand til at finansiere vores egne afskrivninger på over 800.000 kr.

Det er helt unikt, men ikke desto mindre korrekt.

Vi er enige i, at det ikke er let at drive en væddeløbsbane, men det er ikke umuligt, som vi har argumenteret for i det ovenstående.

Det er faktisk en utrolig spændende udfordring.

Den holdning kan man indtage, og ikke modsat.

På lige fod med den mail Keld Gregersen sendte ud til foreningens medlemmer, er vi bekymret for banens fremtid i Aalborg.

Resultaterne, eller rettere mangel på samme, taler sit eget sprog. Gælden vokser år for år, specielt fordi man mangler indtægter.

Man har været ude at låne mange penge hos eksterne investorer for at kunne betale regningerne. Og det skyldes IKKE fortidens syndere, i hvert fald ikke i den periode, som er angivet frem til 2015.

Lad nu være med at give Corona skylden, eller påstanden om, at ”det er også de andres skyld”.

Sandheden er, at når man som Lars Hellerup og den nuværende bestyrelse på AAV ikke har troen på, og ikke har det samme målrettede fokus på at drive AAV som en forretning, så begynder økonomien at hænge i laser, og gælden vokser gradvist mere og mere.

En væddeløbsbane rummer i virkeligheden et indtjeningspotentiale ud over det sædvanlige.

Det er kun evnerne, lysten og modet, der sætter begrænsningerne.

Når vi kigger på, hvad der sker på AAV lige nu, kan man have sine tvivl om, hvorvidt den nuværende ledelse har kompetencerne til at gøre den forskel, der skal til.

De har haft chancerne i nogle år nu, og de har ikke grebet den.

Der er tid til et skift.

Venlig hilsen

Michael Korfitsen, tidligere direktør

Stig B Norsk, tidligere Formand.