TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Talerstolen: Om Lundens økonomi og fremtid

af | Nyheder

Den store hesteejer, Jørgen Jensen, Stald Rita har følgende kommentar til situationen på Charlottenlund Travbane:

Jeg har med sorg fulgt udviklingen i Det Danske Travselskabs økonomi.

Et lille flertal af medlemmerne har stemt for, at man bevarede travbanen i sin nuværende helhed.

Man har forkastet en tidligere bestyrelses visioner for fremtiden om udflytning til f.eks Tåstrup og et salg af den nuværende travbane til et så attraktivt beløb, således der blev økonomi både til en ny travbane og forhøjede løbspræmier.

Jo, den nuværende bestyrelse har været flittig og sparet mange penge på mindre leasing af kontormaskiner, sparet på arkitekt og ingeniør honorarer og sidst har man meddelt, at Derbyvaserne ligeledes er sparet væk.

Man kan jo fortsætte, og jeg foreslår, at man nedsætter løbspræmierne.

Forbehold banen til amatørløb, så vi kan fremme det sociale.

Sælg nogen at P-pladserne og på den måde udskyde en uundgåelig konkurs.

Hvad har den nuværende bestyrelse gjort udover at klage over beskæringen af det årlige tilskud?

Mig bekendt intet.

Jeg ville skynde mig at få tinglyst, at såfremt der ved en tvangsauktion kommer ny ejer, så må han ikke nedrive de eksisterende gamle bygninger.

Samtidig forlange, at der ved nybyggeri f.eks. bliver påsat mindeplader med teksten:

Her lå tidligere hesteboks nr 7, hvor den hedengangne hest TAROK stod opstaldet, når den havde sin gang på Lunden.

Og endelig kunne man så arrangere en årlig tur for at betragte den ny anvendelse af en bane –  noget man selv kunne have sat i scene.

Jeg ønsker bestyrelsen held og lykke med deres protest og håber de får lov at sidde valgperioden ud.

Mvh
Jørgen Jensen

Stald Rita