TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Talerstolen: Om Lundens fremtid!

af | Nyheder

Er det sporten eller historien man vil bevare med de planer, der er fremme om f.eks. at flytte tilskuerpladserne over på staldsiden, hvor opløbet så også skal være. Det forslag har Preben Poulsen en mening om i dette indlæg til Talerstolen.

At vende travbanen 180 grader, ja, så blive der godt nok snævert på staldsiden og den måske kommende publikumsside og byggeriet bliver også en bekostelig affære.

Hvad er det man vil beholde?

Er det sporten eller det historiske?

Selv vil jeg foretrække sporten frem for det historiske og sælge hele Lunden anlægget for en god pris.

Den ligger godt nok på en af Danmarks dyreste grunde.

Byg en ny bane, så travsporten kan få en ny fremtid.

Jeg kan ikke forestille mig, at der skulle blive plads til 5-6000 tilskuere på staldsiden på en Derby dag eller Copenhagen cup dag og udsynet til banen bliver også stærkt begrænset og hvad med parkering?

Nej, selv tror jeg, det bliver en stor fortrydelse og sporten vil sikkert miste endnu flere hesteejere og interesserede. 

Jeg har tidligere nævnt Roskilde, som måske kunne være mulighedernes sted, hvis kommunen giver lov til at anlægge en travbane.

En historisk by med mange besøgende og hvor der er gode muligheder for at komme både til og fra.

Man kunne anlægge en god og lækker bane – noget lignede Ålborg banen, hvor der måske også kunne bygges nogle træner- og senior boliger for at lokke kommende travtrænere til.

Heste-auktioner vil der også kunne blive plads til.

Selv om det gør ondt, er Lunden historie og der er travsporten og hestesporten vi må fremskynde og måske kunne man også lokke ridesporten til, som har mange interesserede.

Man ville kunne få et anlæg med liv og heste glæde som i de gode gamle dage – og det er det vi trænger til.

Med venlig hilsen

Preben Poulsen.