Den fynske hesteejer, Ole Lund Christensen stiller spørgsmål ved størrelsen af HFF’s egenkapital i et indlæg til Talerstolen.
Ole Lund Christensen skriver:
HFF´s budget 2017, som er det økonomiske grundlag for den samlede hestevæddeløbssport (DTC + DG), er af flere grunde et godt budget.
Dels har man valgt at afsætte midler til drift og præmier for alle baner – og dels reservere penge til en unghestesatsning.
Det er realistisk nytænkning med fremtidsorienterede visioner.
Andre tiltag kunne have været iværksat. De erfarne travtrænere Steen Juul og Flemming Jensen har i lighed med andre formuleret interessante ideer.
Men – da midlerne jo er begrænsede – må man naturligvis prioritere.
De valgte tiltag, som budget 2017 er udtryk for, forventes at give et underskud på 11.288 tkr., hvorefter HFF´s egenkapital ultimo 2017 er estimeret til 28.535 tkr.
Spørgsmålet er, om den budgetterede egenkapital ultimo 2017 er korrekt?
Umiddelbart ligner regnestykket, at man har benyttet egenkapitalen ultimo 2015 (39.402 tkr.) som primosaldo for budget 2017 – uden tillæg eller fradrag af det regnskabsmæssige driftsresultat for 2016.
Såfremt de budgetterede tal for 2017 er korrekte, må de være udtryk for den glædelige overraskelse, at regnskab 2016 – trods løbende ekstrabevillinger – IKKE har givet underskud.
Egenkapitalens (formuens) størrelse er vigtig, for det er/bliver jo den, der skal bære sportens udvikling og transformation – for nu at bruge nyeste modeord.
Ole Lund Christensen
5690 Tommerup
Vi har forelagt HFFs’ direktør Jens Ulrich Nielsen ovenstående indlæg og han oplyser at på baggrund af en forventet ekstra uddeling på 3.1 millioner kroner vil regnskabet for HFF for 2016 udvise et overskud på cirka 400.000 kroner, og dermed vil egenkapitalen være som budgetteret,
