At Dansk Hestevæddeløb slettede fire heste i træning hos Flemming Jensen på Copenhagen Cup-dagen, har været og bliver fortsat diskuteret. Tidligere direktør, sportschef m.m. i Dansk Travsports Centralforbund Claus Nielsen, har denne mening om sletningerne.

Var det i orden?

I forbindelse med en korrespondance i anden anledning har Karsten Bønsdorf spurgt mig i min efterhånden ældgamle egenskab af regelrytter i DTC, om der var belæg for at slette de fire heste, der kort før anmeldelserne til Copenhagen Cup-dagen blev trænerskiftet fra Bo Westergaard til Flemming Jensen, med henvisning til løbsbestemmelsernes §§ 29 og 30 sammenholdt med licensbestemmelsernes afsnit ”A-trænet hest”.

Jeg synes, at det er noget ”uldent”, om der er hjemmel i de danske bestemmelser til at slette de fire heste.

Umiddelbart synes jeg ikke, at der fremgår noget af §§29 og 30, som tillader sletningerne.

I licensbestemmelsernes afsnit om A-trænet hest står der

”Ansvaret for træning af en sådan hest påhviler træneren, der har hesten i sin daglige varetægt. En A-licensindehaver skal altid være opført som den ansvarlige for heste, der er i den pågældendes varetægt.”

Her kan sømmet, som DH Sport har hængt sin hat på, findes, for kan en A-træner have en hest i sin daglige varetægt, hvis den er opstaldet hos en anden A-træner?

Og skal træneren, der er opført som ansvarlig for hestene, have eget personale til at tage sig af hestene på opstaldningsstedet?

DH Sport har som begrundelse for sletningerne anført, at man fandt, at der var var betydelig usikkerhed om, hvem der reelt havde hestene i træning.

Da vi som udenforstående sikkert ikke har fået alle relevante oplysninger i sagen, kan det være svært at komme frem til en anden konklusion end, at det MÅSKE var i orden at slette hestene.

Den store fejl er, at de danske regler heller ikke her er samarbejdet med de svenske licensregler, hvor der i § 1 står

”Häst i träning hos A-licenserad tränare ska vara upptagen på dennes träningslista. Förändringar i träningslistan eller uppstallningsplatsen ska omedelbart anmälas till travsällskapet. Häst i A-träning ska vara uppstallad i av det lokala travsällskapets och Svensk Travsports godkända uppstallningsplatser. Travsällskapet eller Svensk Travsport har rätt att inspektera uppstallningsplatserna.”

Altså skal ST godkende hver enkelt A-træners opstaldningspladser.

Hvis dette også havde været et krav i det danske reglement, så måtte hestene i Flemming Jensens træning ikke stå opstaldet på Bo Westergaards træningssted.

Det er forståeligt, at dansk travsport ikke har kunnet indføre alle svenske regler fra samarbejdets første dag, men i betragtning af, hvor lang tid, der efterhånden er gået, siden samarbejdet startede, så burde regelsæt, løbs- og licensbestemmelser være samordnet i det omfang, det er nødvendigt, på nuværende tidspunkt.

Den allerstørste fejl i Bo Westergaards dopingsager ligger ikke kun i det danske reglement, men i det fælles nordiske samarbejde (for ikke at sige i UET) om fælles regler.

Når man som Bo Westergaard bliver dømt i 2016 for præstationsforandrende doping af heste, skal man ikke have en bøde og to års udelukkelse.

Man skal udelukkes på livstid fra at træne og køre heste og fra adgang til trænings-/opstaldningssteder og væddeløbsbaner i hele verden.

Nu er Bo Westergaard dømt for doping for anden gang med en udelukkelse på 2½ år.

Det er en latterlig straf og en hån mod alle sportens andre udøvere, der overholder reglementet – og især en hån mod hestene!

Claus Nielsen