Morten Vendelø, der er medlem af Det Danske Travselskab (Lunden) og flittig læser af travservice, har opsummeret forløbet omkring afviklingen og nedlukningen af travløb i Danmark under Corona-situationen.

19 dage med glæde over danske hestevæddeløb……

fik vi sidst, inden politiet nedlagde forbud mod gennemførelsen af forrige søndags løbsdage i Odense og Charlottenlund.

Til søndagens udgave af B.T. udtalte Klaus Koch fra Charlottenlund Travbane i den forbindelse, at ”Vi har fået at vide, at vi falder under reglen om arrangementer, og det må vi acceptere og respektere, så det gør vi”.

Nu hvor der tilsyneladende bliver åbnet op igen, er der god grund til at tænke over, hvorfor det gik galt sidst, og især hvordan hestevæddeløb på så kort tid kunne gå fra at have være ’erhvervsmæssig virksomhedsdrift’ til at blive et ’arrangement’.

Jeg tror, at man må sætte sagen ind i et større perspektiv for at forstå dette skift i myndighedernes kategorisering af hestevæddeløb.

Siden d. 12. marts har mange aktiviteter i det danske samfund været lukket ned, heriblandt hestevæddeløb, men f.eks. også fodboldtræningen i Sdr. Felding Gymnastik & Idrætsforening og den ugentlige kapsejlads i Kongelig Dansk Yachtklub (KDY).

Den 14. april annoncerede Dansk Hestevæddeløb så, at løbene ville blive genoptaget. Dette skete efter man havde meddelt de relevante myndigheder, at hestevæddeløb er erhvervsmæssig virksomhedsdrift, der kan udøves, når man overholder de i samfundet p.t. gældende regler om at holde afstand, m.v.

Denne fortolkning havde myndighederne tilsyneladende ingen indvendig imod. Og på den måde havde Dansk Hestevæddeløb havde fået en license-to-operate, fordi der blev præsenteret en unik forklaring på, at hestevæddeløb (erhvervsmæssig virksomhedsdrift) kunne finde sted på et tidspunkt, hvor alle andre sportsaktiviteter var lukket ned.

Der kan næppe være tvivl om, at genoptagelse af hestevæddeløbene vakte interesse i idrætsverdenen.

For foråret var på vej og ude i lokalforeningerne og klubberne sad de og ventede på, at få lov til at komme i gang. Fodboldspillerne ville til træning og sejlerne ville sejle om kap. Derfor er der god grund til at formode, at f.eks. DGI og DIF (som jo normalt ikke ofre hestevæddeløbssporten megen opmærksomhed, udover når der skal fordeles nogle penge) begyndte at følge med i hvordan det gik med afviklingen af hestevæddeløbene. Men samtidig holdt myndighederne måske også øje med, hvordan genoptagelsen af hestevæddeløbene blev forvaltet.

Travsporten kom godt igang med løbene i Aalborg d. 20. april, og det så faktisk ud som om det, efter nogle mindre indkøringsvanskeligheder, var muligt at gennemføre professionelle hestevæddeløb på forsvarlig vis. Eller i hvert fald på en måde som ikke gav myndighederne anledning til at gribe ind.

Men så var der tilsyneladende nogen i DTC, der fik en ide: ”Hey, lad os udskrive nogle amatørløb, nej ved I hvad, lad os udskrive en hel dag med amatørløb!”.

Det var formodentlig lige her kæden hoppede af. For dermed gjorde man noget andet end det man havde sagt man ville gøre. I stedet for erhvervsmæssig virksomhedsdrift, så lavede man et sportsarrangement for amatører.

En aktivitet som i myndighedernes øjne ikke adskiller sig fra fodboldtræning i Sdr. Felding og kapsejlads i KDY. Da dette går op for myndighederne, måske fordi nogen gør dem opmærksom herpå, havde de ikke længere en unik forklaring på, at hestevæddeløb kunne finde sted på et tidspunkt, hvor alle andre sportsaktiviteter var lukket ned. Samtidig kunne myndighederne ikke tillade, at hundrede-tusinder af idrætsudøvere genindtog landets idrætsanlæg, da det formodentlig ville igangsætte en uoverskuelig smittespredning. Derfor havde myndighederne ingen anden mulighed end at lukke ned for hestevæddeløb. Det skete så med anvendelse af §1 i Bekendtgørelse om forbud mod større forsamlinger, formodentlig fordi det var den mest effektive metode, når man ville gennemtvinge en hurtig nedlukning.

Det ser ud som om bestyrelsen i DTC helt havde overset, at ovennævnte license-to-operate var funderet i en kategorisering af hestevæddeløb som erhvervsmæssig virksomhedsdrift, kombineret med at sporten kan udøves uden, at man overtræder de i samfundet p.t. gældende regler om at holde afstand, ikke optræde i forsamlinger på mere end 10 personer, m.v. Kombinationen var unik fordi den på den ene side udelukkede genoptagelse af al amatørsport, og samtidig var svær at kopiere i andre professionelle sportsgrene, f.eks. fodboldens superliga, hvor forsamlinger per spillets regler altid vil omfatte flere end 10 personer.

Forløbet vidner om en manglende evne i DTCs bestyrelsen til at sætte sig ind i, hvad der var på spil for myndighederne, samt til at forstå hvor lidt hestevæddeløb fylder i det store billede. I stedet for at demonstrere sensitivitet og eftertanke, så kan bestyrelsen reaktion nærmest beskrives som ’vi forstår ikke noget af det hele’, ’det forbud kom som lyn fra en klar himmel’, myndighederne har ikke informeret os godt nok om ændringer i regler og fortolkninger af disse, o.s.v.

Men prøv lige at tænk over følgende: Politiet og andre involverede myndigheder har i mere end to måneder arbejdet på højtryk med håndteringen af Corona-krisen, og har fortsat rigtigt mange opgaver at varetage. I en sådan situation har en løsning af ’hestevæddeløbsproblemet’ ikke har hverken høj eller bare mellem prioritet. Derfor er det naivt at forvente en dialog med myndighederne, endsige en tilladelse fra dem. Især, når man allerede demonstreret, at man ikke overholder de regler man har opstillet for sig selv, og dermed har sat myndighedernes tillid over styr.

Da det lørdag aften gik op for mig, at DTC havde arrangeret en hel væddeløbsdag i Odense med amatørtravløb, blev jeg meget forbløffet. Især fordi det skete mindre end tre uger efter man havde forklaret myndighederne, at hestevæddeløb er erhvervsmæssig virksomhedsdrift.

Hvordan kunne man så hurtigt glemme en så central begrundelse for, at der kan afholdes hestevæddeløb? Det virker som om bestyrelsen i DTC var meget forhippet på at komme tilbage til en tidligere normaltilstand, der formodentlig ikke indtræder lige med det samme.

Vi kommer dermed tilbage til den manglende eftertanke og sensitivitet hos DTC.

Hvis man havde sat sig ned og tænkt over tingene i en 10 minutters tid, så ville man have indset, at det ikke var en god ide at sende travamatørkuskene ud og køre væddeløb igen, hvilket i øvrigt heller ikke bliver en mulighed med den genåbning, der blev annonceret torsdag aften.

I stedet kunne man jo så have brugt energi på at overveje om man midt i alle begrænsninger kunne skabe nye former for oplevelser.

Man kunne f.eks. have undersøgt om myndighederne vil der kan gives tilladelse til afholdelse af Drive-In Trav.

Der er netop åbnet en ny Drive-In bio i Nordhavn i København, og det er ikke usandsynligt, at man på lignede vis kunne få tilladelse til lave Drive-In Trav på travbanerne.

Eller man kunne være gået i gang med at undersøge om det indenfor rammerne af forbuddet mod arrangementer med flere end 500 deltagere og forbuddet mod større forsamlinger (p.t. 10 personer), med den rette organisering er muligt afvikle Dansk Derby og Dansk Trav Derby med publikum.

Med venlig hilsen

Morten Thanning Vendelø, medlem af DTS

P.S. Jeg har selvfølgelig noteret mig, at Lindhardt Jensen og andre i flere omgange har hævdet, at det ikke er udskrivningen af travamatørløbene som er problemet. Den forklaring virker bare ikke særlig sandsynlig. For det første fordi udskrivningen af travamatørløbene var den eneste synlig ændring i det hestevæddeløbs-set-up, som man havde brugt siden d. 20. april. For det andet fordi forbuddet mod hestevæddeløb blev udstedt netop som man begyndte at afholde travamatørløb.