Thomas Lind-Holms opdræt, Killer Rain med Robin Bakker kommer på en hård opgave i aften, når den starter i Margareta Wallenius-Klebergs Pokal (Jubileumspokalen) på Solvalla – Dream Mine med Mats E. Djuse, der var nummer to i Elitloppet, er favorit.
Det er årets største løb for 5-årige travere i Skandinavien, der i aften køres som 10.løb/V85-7 på Solvalla
1.5 mio. SEK er der i førstepræmie og efter afbud fra 4 Donatello Face kommer der ni heste til start.

1 Dream Mine (Maharajah), der trænes af Jörgen Westholm, er matchet frem mod dette løb.
Efter andenpladsen i 1.07.3 i Elitloppet fik Dream Mine pause, men startede igen den 8. august, hvor han med alle fire sko på sluttede som nummer seks i 1.11.5a/2140 m.
I aften starter Dream Mine uden de fire sko og er da også klar favorit – afkrydset på 61%.
Den danske deltagelse på Solvalla i aften er beskeden – kun to danskfødte heste er til start.
Som nævnt er Paul Hagoorts Killer Rain ude mod Dream Mine i Margareta Wallenius-Klebergs Pokal, mens Bo Jondahls opdræt, Joe Go Gaga med Micael Melander er til start i 2. løb, men også den er på en svær opgave.
I aftenens andet hovedløb, Prix Maharajah – European Championship for mares – med en førstepræmie på 1 mio. SEK er italienske Clarissa med Alessandro Gocciadoro favorit i kamp med norsktrænede 2 Daim Brodda med Eirik Høitomt.
Der er V85-spil (ikke V86) til Solvalla i aften – 1. afdeling starter klokken 19.10.
På Bet25 har den svenske spilekspert Anders Nilsson tips til V85-spillet – klik her
