TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Talerstolen: Noget at tænke over før generalforsamlingen på Fyn

af | Nyheder

Den 3. september er der generalforsamling på Fyens Væddeløbsbane, og i den anledning har hesteejeren Ole Lund Christensen skrevet dette indlæg til Talerstolen, der giver stof til eftertanke.

Årsregnskab 2019, som har ligget til gennemsyn på banens kontor, udviser i grove træk samme resultat som for 2018 – med samme anvendte regnskabspraksis, hvilket implicit betyder, at  noteapparatet også i 2019 fremstår mangelfuldt.

Denne regnskabsmæssige ufuldstændighed omfatter også både indtægter og omkostninger i forbindelse med “3-J”´s aktiviteter.

Undertegnede er (indrømmet) ikke kvik, men dog kun begrænset dum – og dertil kommer et mangeårigt praktisk kendskab til foreningsarbejde, hvor uselviskhed og åbent samarbejde har været primære drivkræfter.

Trods den nøjsomt opstillede resultatopgørelse indikeres rigtigheden af det via von Hørensagen udbredte synspunkt, at nettoprovenuet af 3-J´s aktiviteter – set i forhold til det (bl.a. af bestyrelsen) tidligere estimerede bruttotal, er væsentligt mere beskedent, end det idealistisk set burde være.

Det er det modsatte af good value for money.

KONKLUSION

3-J har indtil videre ikke haft til hensigt at udvide deres forretningsmæssige overvejelser til i højere grad også at være banens interesser.

Et vedholdende rygte vil vide, at bestyrelsen i FVB A/S i det dulgte har indgået en flerårig kontrakt med 3-J fra og med 2021.

Det er forhåbentligt næppe korrekt, og må – i bekræftende fald – være en lapsus

Ordinær generalforsamling (øverste myndighed) skal jvf. lovene afholdes senest i maj.

Ved senere afholdelse grundet force majeure må perioden maj til afholdelsesdatoen være at betragte som en ren administrativ forretningsmæssig periode uden prokura til at tegne nye aftaler og kontrakter.

Afslutningsvis lidt om det allervigtigste.

Generalforsamlingen bør inspirere, fremme og forberede tiltag, som reelt kan tage hånd om de livsvigtige spørgsmål, som stadig er uløste: manglen på hesteejere/heste, renovering af nedslidt anlæg, ny startbil. omsorg for og rekruttering af trænere etc. etc.

Med en sådan dagsorden er man mere i samklang med foreningernes formålsparagraffer end med aktiviteterne “upstairs”!

Med venlig hilsen

Ole Lund Christensen.