Det er ikke nemt at blive medlem af Det Danske Travselskab, der driver Charlottenlund Travbane. Bestyrelsen har lavet deres eget regelsæt, der går udover selskabets vedtægter, mener Leif Hahn.

I interview i “Villabyerne” den 3. marts bliver Michael Juul Nielsen spurgt om hvordan han tror medlemmerne vil stemme, nÃ¥r de pÃ¥ generalforsamlingen skal tage stilling til om travbanen skal forblive i Charlottenlund eller flytte til Høje Taastrup.
-Jeg vil vurdere at det er 50-50 siger han.
Det er altså vigtigt, hvem der bliver medlem af selskabet, hvis man ønsker at sikre flertal for flytning af banen.
Jeg har kendskab til adskillige, der er blevet nægtet optagelse, på trods af at de er hesteejere i Charlottenlund og faste gæster.
De opfylder 100 procent §3 i selskabets vedtægter: Som medlem af selskabet kan efter godkendelse af selskabets bestyrelse optages enhver myndig person, der anbefales af mindst 2 medlemmer.
Der står i §13 at Selskabets vedtægter kan kun ændres på en generalforsamling, men bestyrelsen har på egen hånd ændret § 3, så den nu lyder:
For at blive optaget som medlem af DTS skal du have tilknytning til Lunden og som hovedregel, skal disse to betingelser være opfyldt.
1. Hesteejer på Lunden (teknisk repræsentant) eller aktiv udøver med licens på Lunden.
2 Bopæl på Sjælland.
Hvis ovenstående to betingelser ikke er opfyldt, kan ansøgeren kun optages, såfremt alle bestyrelsesmedlemmer stemmer herfor.
Bestyrelsens overtrædelse af vedtægterne burde føre til en extraordinær generalforsamling med et mistillidsvotum.
Den gamle travkrig er åbenbart også blusset op igen, siden man ikke kan blive medlem, hvis man bor på Amager.
Bestyrelsen har fundet på en ny måde at undgå at optage uønskede medlemmer.
Storhesteejer i Lunden, medejer på 5 heste. Fast tilskuer. Elev i travskolen, meget aktiv. 60 anparter i Team Lunden hest.
Hans tilknytning er åbenbart ikke tilstrækkelig.
Fik i lang tid ikke svar på ansøgning eller mails, men det er endelig lykkes at få svar.
Bestyrelsen har ikke haft mulighed for at drøfte ansøgningen.
Leif Aksel Hahn
Kildeskovsvej 48
2820 Gentofte