Fra den nordjyske hesteejer, Anders Andersen har vi modtaget følgende indlæg til Talerstolen omkring Lundens opsugelse af samarbejdet med Sportssekretariatet
Lundens enegang
Knap har den nye bestyrelse i DTC rejst sig fra det konstituerende bestyrelsesmøde, før end at Lunden melder ud, at de selv skal stå for modtagelse af tilmeldinger til løb på Lunden.
Fantastisk, de viser igen at sammenhold er ikke noget de har forstået.
Nu da kulturministeriet har meldt ud at HFF nedlægges og DTC selv skal til at stå for fordelingen af pengene til travsporten, skal det nok blive rigtig morsomt fremover.
”Mærkeligt” at Lunden kører med underskud, når de tilsyneladende har 2 medarbejder der ”også lige” kan klarer tilmeldinger til deres løbedage(ironi).
Der er også andre der ytre sig uden nogen som helst viden om sportssekretariatet.
Om hvem de er, hvor mange de er, om de er på deltid eller hvilke opgaver de ellers varetager.
Hvor mange de ringer til hver tilmeldingsdag o.s.v..
Det er da på tiden at vi hesteejere selv tager ansvar og får meldt vores heste.
Der er finaler på Lunden på søndag i Liga løbene.
Der er absolut ikke fyldt op og der er kr. 80.000 at køre om i samtlige finaler og også gode præmier i de resterende løb.
Man kan ikke tillade sig at brokke sig over der ikke er noget at køre om, når man ikke vil melde, når der så er rigtig fine præmier.
Der er meldt 80 heste i 9 professionelle løb på søndag, 38 fra provinsen og 42 fra Lunden.
Det kan man da ikke give Sportssekretariatet skylden for.
Måske skulle Lunden, deres hesteejere og trænere kigge ind ad.
Starter de for meget på de meget nærliggende svenske baner, hvilket jo for dem er rigtig dejligt.
Det kan da ikke være løsningen, at Lunden selv skal stå for at ligge og ringe, til nogle svenskere når de mangler heste i deres løb. Så må de vel bare have færre løbedage som passer til hestematerialet.
Det ville klæde Lunden at komme med forslag og problemstillinger internt. I stedet for denne diktatoriske og selvviske handle måde.
I stedet skulle man måske kigge på om der er noget Sportssekretariatet kunne gøre anderledes.
Så som:
-Har man kvalificeret sig til finalen via indledende afdelinger, har man pligt til at starte i finalen.
-En gennemgang af hele hestematerialet rundt omkring og udskrive løbene derefter.
-Nedskrive præmiesummen i Liga finalerne med kr. 7.000 så der er kr. 1.000 i rejsepenge til de uplacerede heste
Mvh.
Anders Andersen