TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Talerstolen: Lunden har ingen berettigelse

af | Nyheder

Efter Bo Westergaards indlæg om hans beslutning om kun at starte på Charlottenlund Travbane når det er strengt nødvendigt er debatten blusset op. Her er et indlæg fra Svend Andersen i Aarhus, der tidligere har ytret sig i debatten.

Efter endnu engang at have spillet fallit må det efterhånden være klart for enhver, at Lunden absolut ingen berettigelse har.

Hvor er det sørgeligt at se en bane i så elendig en forfatning, som det var tilfældet sidst.

Endnu mere rystende er det at se, at de ansvarlige på Lunden intet foretager sig, men blot lukker øjnene og håber på det bedste.

Heldigvis var og er Michael Lønborg og Bo Vestergaard fremragende repræsentanter for sporten og satte foden ned og sagde stop – kæmpe respekt herfra.

Men, men, men – den beslutning skulle jo være taget på initiativ fra de ansvarlige på Lunden.

Som så mange gange før svigtede man sit ledelsesansvar og bragte potentielt de aktive og hestene i fare.

Det glæder mig at se, at Bo Vestergaard nu tager konsekvensen og som udgangspunkt ikke længere starter sine heste på Lunden.

Herfra skal lyde en opfordring til andre aktive om at bakke op om Vestergaards beslutning.

Tilliden til ledelsen på Lunden er ikke eksisterende, det sportslige niveau på banen holder kun niveau, når der kommer trænere på besøg fra Jylland og travsporten synes generelt at være under afvikling i og omkring København.

Resultater og sportsligt niveau taler for sig selv. Kvaliteten og opbakningen findes til overflod i specielt Nordjylland, og det vil være oplagt at have travsportens højborg placeret i Midtjylland.

Med håbet om, at der er andre voksne til stede end Michael Lønborg og Bo Vestergaard, ser jeg det som et oplagt scenarie, at Dansk Trav Derby og andre storløb fremover afvikles i Jylland.

Svend Andersen

Aarhus