TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Talerstolen: Luk 3 baner!

af | Nyheder

talerstolDet er lettere at tie stille

Selv om jeg ved at overskriften er sand, så vover jeg alligevel, at stikke snuden frem igen, for situationen er virkelig alvorlig, når den øverste ledelse i Dansk Travsport tager så alvorlige skridt – og endnu værre, hvad bliver så det næste skridt eller sagt på anden måde, hvad hedder den næste bane, der skal lukkes?

Jeg synes, man skulle lukke 3 baner.

 Man kan jo ikke beskylde ledelse i Dansk Travsport for at være nytænkende, og dette skridt er et klart bevis på ”gammeldags” tænkning, hvor man tror besparelser er lig med overlevelse i stedet for at tænke, at investering kan være første skridt i den nye fremtid!

Det lyder lidt kryptisk specielt set i sammenhæng med Jeg synes man skal lukke 3 baner, men der er en mening med dette.

Der er jo ingen tvivl om, at der er for mange baner i forhold til antal heste, der produceres. Det gælder både nu, men i særdeleshed i fremtiden. Man skal jo nærmest metalundersøges, hvis man producerer travheste i Danmark, og alligevel er vi mange, der gør det.

Jeg prøver med mit forslag (som jeg godt ved, jeg har fremført tidligere) nedlæg Odense, Billund og Århus!, men etabler i stedet en moderne bane i 3-kantområdet tæt ved motorvejen, hvor man kunne køre travløb flere gange om ugen, og på den måde lave et sted med aktivitet ugen rundt, og man kunne lave besparelser ved ”kun” at drive 1 bane.

Jeg vil gerne referere til et møde, jeg var til med direktøren for Lego som sagde: ”Det hjælper ikke med en slankekur, hvis man ikke samtidig laver livstilsændring”.

Det, der måske er rigtig sørgeligt i denne situation, er at de eneste, der ikke har været klar over, at den aftale, der var lavet med Danske Spil (Staten) ikke kunne holde i længden, var ledelsen i Hestesporten. I stedet for at være i offensiven, har man være defensive.

Det, der er sket, kan man også vælge at se på som en enestående chance for at etablere et samarbejde med de øvrige nordiske spilleselskaber.

Hvis man har lov til at spå, så vil min spådom være, at det ikke er den sidste gang, der ses på det tilskud, der gives til hestesporten, så man kan ligeså godt komme i gang – hellere i dag end i morgen.

God arbejdslyst og held og lykke.

Med venlig hilsen

Michael Nørgård

Stald Solo Nolo