Travsporten har forsømt at markedsføre sig, og derfor kommer der ikke længere publikum på banerne. Men sådan har det ikke altid været, og i dette indlæg til Talerstolen opfordrer Morten Thaning Vendelø, at man drager lære af det Carl Andersen i sin tid gjorde for Charlottenlund Travbane.

Lad os lære af Carl Andersen!

af Morten Thanning Vendelø, medlem af DTS

En af banernes vigtigste opgaver er at tiltrække og fastholde et dansk travpublikum. Uden fornyelse og ekspansion af det danske travpublikum kommer der ingen nye spillere, ingen nye hesteejere, ingen opmærksomhed fra politiske beslutningstagere, nyhedsmedier, og potentielle sponsorer, og færre penge i den fælles kasse.

De fleste danske travbaner befinder sig imidlertid i en permanent publikumskrise.

På Lunden, som jeg af gode grunde kender bedst, satte publikumskrisen virkeligt ind da man i nogle år havde forsømt den løbende udvikling af det produkt man tilbød banens gæster, og i stedet satsede på, at det produkt man havde, kunne tiltrække og fastholde både publikum og spillere.

Da det viste sig ikke at være tilfældet, henviste man til tidernes ugunst; at det ikke længere var in at gå til trav, at en intensiv konkurrence fra andre fritidsaktiviteter havde sat travsporten under pres, eller man talte om Danske Spils manglende markedsføring af spil på hestevæddeløb.

Ingen overvejede vist om man havde forsømt at udvikle sit produkt. I dag er konsekvensen tydelig, da man har meget lidt at tilbyde sine gæster, udover travløb og spil på disse. Serveringsstederne i den tidligere spillehal henleder tankerne på et brunt værtshus fra 1970’erne, på de udendørs publikumsarealer er der opstillet en pølsevogn, og i banens hovedrestaurant serveres der enten Bøf Bearnaise med fritter eller smørrebrød.

Man har forsøgt sig med billige drinks til studerende og hoppeborge til børnene. Sådanne tiltag ligner måske produktudvikling, men er reelt set fantasiforladte lappeløsninger, der ikke er en hovedstadsbane værdig. Dermed vidner de om et DTS, der har mistet troen på sig selv.

Opsummeret kan man sige, at DTS i mange år har ignoreret, at travsporten er en del af det vi nu kalder oplevelsesøkonomien.
Ironisk nok har det ikke altid været sådan.
Det stod klart for mig, da jeg lyttede til Travsnak d. 2. april 2021, hvori C. C. Junge berettede om tiden med Carl Andersen som direktør på Charlottenlund Travbane.
Junge fortalte, at Carl Andersen ikke interesserede sig så meget for trav, at det gjorde noget, men at han derimod havde fokus på marketing, public relations og service.
Derfor indledte han hver løbsdag med en rundtur på publikumspladserne og i spillehallen, hvor han indsamlede indtryk om, hvad publikum mente om tingenes tilstand, herefter fremlagde han sine notater og forslag for bestyrelsen. Carl Andersen interesserede sig altså for, hvad kunderne gerne ville have, og hvor tilfredse de var med det de fik.

Junge fortalte også, at Carl Andersen forøgede mængden at redaktionelt stof i Lundens baneprogrammer, fik indlagt fribilletter i lokalbladene, og tilbød gratis billeder og løbstips til disse blade, introducerede hesteejer-for-en-dag-konceptet, og sammen med Gabriel Jensens ferierejser lavede sommerarrangementer, hvor børn kom på besøg i staldene, gav hestene gulerødder, blev beværtet med is og sodavand, og fik en hestesko med hjem. Endelig fik de to fribilletter til Lunden med hjem til forældrene, samt et brev med teksten: ”Dit barn har i dag været på besøg på Charlottenlund Travbane, skulle du have lyst til et besøg kan vedlagte billetter anvendes”.
Smukkere kan en invitation til at besøge en travbane næsten ikke formuleres, med venlighed og generøsitet. Carl Andersen arbejdede altså på at skabe et konstant flow af nye gæster på Lunden.
Nye gæster som forhåbentlig fik lyst til at genbesøge banen, fordi de havde haft en god oplevelse.

Jeg påstår ikke, at man kan bringe publikum tilbage på Lunden og landets andre travbaner ved at kopiere de tiltag Carl Andersen iværksatte i 1970erne og 1980erne, men jeg vover den påstand, at der i al for lang tid har været for meget fokus på travsport i sig selv, og for lidt fokus på den oplevelse det er at besøge en travbane.

Det er som om det antages, at ethvert banebesøg udspringer af en interesse for trav. Men et besøg kan jo komme i stand af mange andre årsager, for eksempel, fordi man vil have hyggelig dag med vennerne, vil have noget godt at spise, eller tilfældigvis har lagt vejen forbi banen, og er blevet tiltrukket af den gode stemning.
Når det sker, skal Lunden have noget at byde på, og det skal være noget, der giver gæsterne lyst til at besøge banen igen.

Derfor er tiden kommet til, at vi i DTS begynder at stille os selv spørgsmålet: Hvad skal der til, hvis banens gæster skal ankomme fulde af forventninger og gå glade hjem?

Dette bringer os tilbage til Carl Andersens fokus på marketing, public relations og service, herunder hans fokus på at skabe et konstant flow af nye gæster på Lunden.

Jeg foreslår, at DTS i maj, juni, juli og august (de fire måneder hvor Lunden tager sig bedst ud) iværksætter en ihærdig indsats for at tiltrække de mange potentielle gæster, der kommer forbi Lunden, og derved skaber et flow af gæster på banen.
Derudover foreslår jeg, at man med afsæt i nedenstående ideer igangsætter udvikling af Lunden version 2.0:

1. Om sommeren er der fra sidst på eftermiddagen sol på de udendørs publikumsarealer på Lunden. Dette skal udbyttes ved at placere sommerens løbsdage (bortset fra de to Derbydage og CC-dagen) med første start sidst på eftermiddagen. Det nytter ikke, at man har lørdagstrav kl. 11.00, sådan som det skete d. 12. juni. På det tidspunkt er det kun de mest dedikerede travfans, der indfinder sig på banen.
2. Der skal være andet og mere at komme efter end travløbene. På Lunden har man en næste tom spillehal og et stort udendørs publikumsareal, hvor man, for eksempel, via en ekstern operatør, kan etablere Lunden Street Food, der som minimum har åbent fredag, lørdag og søndag. Her kan gæsterne nemt få noget at spise. Der findes ikke et lignende tilbud i nærheden, og hvis man samtidig husker at promovere tiltaget, for eksempel, i de lokale blade, samt sender nogle sandwichmænd ned på Charlottenlund Strandpark og Bellevue for at reklamere for tiltaget, så vil det være underligt, hvis der ikke kommer kunder i butikken.
3. De sene eftermiddage/tidlige aftener hvor der ikke køres travløb, men hvor Lunden Street Food er åbent, skal man sørge for at der sker noget på banen, for eksempel, at der køres hurtig-arbejder eller vises ponytrav, sådan at gæsterne kan få et indtryk af, hvad travsport handler om, og derved forhåbentlig får lyst til også at besøge banen på den næste løbsdag, som der selvfølgeligt reklameres for på banen.
4. Enhver løbsdag skal navngives efter det signaturløb (der er masser at tage af), som køres på dagen. Sportens historie er et af dens vigtigste aktiver, når nye tilskuere skal introduceres til den. Derfor skal baneprogrammet omtale signaturløbet, dets historie og tidligere vindere. Det er ikke interessant, hvis man blot inviterer til lørdagstrav, eller søndagstrav, og derfor bør den praksis stoppe.

Det fleste af de ovennævnte tiltag kan iværksættes hurtigt, hvis man vil.
Derudover er der helt sikkert brug for yderligere initiativer for at tiltrække gæster og holde deres interesse fanget, et eksempel kunne være Pony Summer Camps, hvor børn kan blive introduceret til travsporten.
Såfremt man ønsker at stimulere udviklingen af flere initiativer, kan man for eksempel stille sig selv spørgsmål som: Hvis vi kun må lukke folk ind, som er 25 år eller yngre, hvad skal vi så gøre for at få dem til at besøge banen med jævne mellemrum?
Jeg kan her godt afsløre, at jeg ikke tror svaret er flere hoppeborge og billigere drinks.

Der er selvfølgelig ikke nogen garanti for, at de her foreslåede tiltag vil have den ønskede effekt, men hvis man ikke afprøver dem, så finder man aldrig ud af, hvad der skal til., og om det lader sig gøre.

Det hævdes ofte, og måske med rette, at der aldrig igen vil komme rigtigt mange tilskuere til hverdagstrav på Lunden. Men der er også et godt stykke fra det nuværende hverdagstravs gabende tomme tilskuerpladser, og til de hundredevis af gæster, der for mere end 30 år siden mødte frem til onsdagstrav på Lunden.
Desuden må det ikke glemmes, at det har taget mere end 20 år at banke antallet af gæster på Lunden ned på dets nuværende niveau.
Forhåbentlig kommer det ikke til at tage nær så lang tid, at tiltrække et fornuftigt antal gæster på løbsdagene i maj, juni, juli og august.

PS. I Travsnak d. 2. april 2021 berettede C. C. Junge i tidsrummet 42:45-48:45, om tiden med Carl Andersen om direktør på Charlottenlund Travbane.