Endnu et indlæg til Talerstolen i debatten omkring den aktuelle situation som dansk travsport er i .

Lad os gøre det rigtige fremadrettet – Moment, kontinuitet og udvikling

Jeg har som hestesportsinteresseret siden 1972 – dog de seneste år mest foran fjernsynet – fulgt den seneste tid udvikling i såvel Corona-virussen som inden for dansk travsport.

De seneste tal og udviklingen i Corono har vist at den danske regering og sundhedsmyndigheder har styret os igennem krisen godt hjulpet af,  at borgerne har fulgt de udstukne retningliner. Det er et krav, at vi gør dette for som udgangspunkt har ingen af os viden og erfaring for at håndtere det sundhedsmæssige, selvom rigtig mange har synspunkter på denne del. Vi må ikke på nogen måde sætte os udover de retningslinier, der er givet. Kun på denne måde kommer vi godt igennem krisen – og det stiller krav til hver enkelt og organisationerne.

Vi kan kun løfte på hatten for den måde som vores politikere og sundhedsmyndigheder har håndteret den værste sundhedskrise nogen sinde og formentlig også vil lede os godt igennem den afledte økonomiske krise.

Jeg har nok haft det billede at åbningen for sporten indtil den 11. maj ville følge det restriktive billede vi har set med kun professionelle deltagere i løbene, og derefter at sporten lidt efter lidt ville blive normaliseret i takt med at regeringen åbnede det øvrige samfund op.

Det var mit meget enkle billede. Desværre blev der åbnet for aggressivt for travsporten og det har nu forstyrret billedet og givet et tilbageslag for hestesporten.

Ellers var det en fornøjelse at kunne følge blandt andet en Birger Jørgensen, der næsten kørte bedre end nogensinde, og at en Gordon Dahl endnu engang fremviste en kommende toptraver blandt de 3–årige heste. Vi var kommet godt i gang og næste skridt var klar til at blive taget efter den 11. maj.

Nu handler det for sporten om  først og fremmest at få tilliden tilbage i samfundet og hos politikkerne, og den bedste måde er hurtigst muligt at indlede et stærkt, troværdigt og tillidsfuldt  samarbejde med politikkerne og myndighederne ved at der hele tiden forligger en synlig og afstemt plan, som alle parter retter sig efter.

Jeg har svært ved at udtale mig om hvorvidt DTC’s bestyrelse er tilstrækkelig kompetent til at håndtere de kommende udfordringer med at få sporten tilbage på sporet. Flere kender jeg dog fra førhen og er ikke i tvivl om deres store engagement i sporten, og så kommer vi et stykke vej.

Umiddelbart er der noget der tyder på at bestyrelsen har manglet overblik i den aktuelle situation ved ikke at være i takt med regeringens retningslinjer.

Det går naturligvis ikke i denne tid at manglende respons fra myndighederne tolkes som et ”Ja” til at gennemføre løbene i Aalborg. Meget af den normale praksis er sat til siden nu, men til gengæld stilles der store krav til ansvarligheden.

Generelt har jeg indtryk af at bestyrelsesarbejdet i sporten de sidste mange år har være kendetegnet ved at være meget ”svingsdørspræget” , hvor mange dygtige og engagerede personer har mistet ”pusten” på grund af de mange ofte modsatrettede interesser i sporten.

Det eneste der er sket ved det er at sporten har mistet moment, kontinuitet  og udvikling – og det er det sidste vi har behov for nu hvor sporten mere end nogensinde er i ”knæ”.

m v h

Bent Grøn
Åbybro