TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Talerstolen: Lad de professionelle åbne porten!

af | Nyheder

I et indlæg til Talerstolen skriver hesteejeren Ove Jacobsen, Skive at skal vi atter have gang i travsporten, skal det kun være de professionelle, der i første omgang igen kommer til at optræde på arenaen.

Lad nu de professionelle åbne porten.
Jeg har som journalist, travskribent og i de seneste år også som hesteejer på anpartsbasis også fulgt med i den efter min mening noget afsporede debat omkring amatører kontra professionelle ved genåbningen af løbene på de danske væddeløbsbaner.
Myndighederne har været klar til at åbne for den professionelle del af sporten og det skete, men så skød travsporten måske sig selv i foden.

Efter den seneste udmeldinger om fase 2 siger Mette Frederiksen at genåbningen gælder for den PROFESSIONELLE idræt uden tilskuere.
Derfor må det være soleklart for enhver, at skal vi have gang i travsporten igen, skal det kun være de professionelle, der i første omgang igen kommer til at optræde på arenaen.

Der hersker jo ingen tvivl om, at uden amatørerne er der ingen travsport, men meld nu din hest til løbene og lad den køre af en professionel kusk.

Er hesten god nok, ville du jo nok have valgt den løsning alligevel.
Lad nu de professionelle åbne for travsporten – så skal jeres tid som amatør nok komme.

At være amatør i travsporten betyder jo ikke, at du ikke kan starte din hest, men at det er en person, der har travsporten som erhverv og skal leve at det, der skal optræde på arenaen og åbne porten for alle os andre.
Venlig hilsen
Ove Jakobsen
Skive