TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Talerstolen: Kommentar til Balder-gate

af | Nyheder

Hesteejeren Jette Michaelsen har kommenteret dagens indlæg fra Preben Hansen om Balder-gate

Kommentar til diskvalifikation af Sune Hansen /Balder

Diskvalifikationen af Sune er naturligvis trist for ham og det er klart, at når man føler, at det er en fejldom, så er det endnu vanskeligere at kapere.
Som det tydeligvis fremgår af de sociale medier og travsportens medier, så er mange personer indenfor sporten enige med Sune Hansen og dette har medført megen debat.
En debat, der også har medført megen “snak i krogene” om specielt en dommers habilitet.

Jeg synes det er yderst problematisk for Dansk Travsport,at der , på en så vigtig løbsdag , befinder sig personer i dommertårnet,der er så dybt involveret i dansk travsport, at der kan skabes tvivl om habilitet hos de aktive!

Dommen har også givet genklang i Sverige og i svenske medier(Trottosport.se).

Når man har læst dette indlæg, kan man kun beklage at Klaus Storm ikke vil stille op til interview.

Måske han med gode forklaringer kunne have lukket sagen?

Mit forslag til at undgå en sådan sag i fremtiden er , at der indføres en regel om, at der på kvalifikation til storløb og på storløbsdage, hvor der køres om store præmier ikke må være personer med tilknytning til dansk travsport til stede i dommertårnet.

Altså skal der indkaldes dommere uden tilknytning til sporten i Danmark(evt. svenske dommere).

Med venlig hilsen
Jette Michaelsen

Indlægget på trottosport.se, som Jette Michaelsen henviser til kan læses på dette link klik her