TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Talerstolen: Kaos i dansk travsport

af | Nyheder

Carl Christian Junge – tidligere sportschef på Lunden, sekretær i Opdrætterforeningen m.m. – følger stadig dansk travsport tæt, og han er ikke glad for det, der sker i  sporten i øjeblikket.

DET SKER NÅR MENNESKER IKKE ER DERES OPGAVE VOKSEN

April måned har rent vejrmæssigt set været mild og god, hvor også Moder Sol har skinnet på os.

Helt anderledes ser den vejrudsigt, der har åbenbaret sig i dansk travsport, ud.

Her er der megen blæst, kulde og mørke skyer.

Det begyndte med at Keld Gregersen trak sig fra formandsposten i Dansk Hestevæddeløb efter at Lindhardt Jensen i spidsen for DTC’s bestyrelse havde åbnet op  for amatørers deltagelse i løbene og endog havde åbnet for en hel løbsdag med udelukkende amatørløb.

Disse uheldige beslutninger førte til kaos med aflysning af løb i Lunden og Ålborg, idet myndighederne – læs: politiet – ikke fandt at reglerne for afholdelse af løb var blevet overholdt.

Keld Gregersen har udtalt, at han fandt at DTCs bestyrelse spillede russisk roulette med dansk travsport.

Han skulle få så evig ret i sine synspunkter, hvor han tilkendegav at man skulle følge Model A, der åbnede for løbsdeltagelse af professionelle, medens Lindhardt Jensen & Co. gik med model B, hvor også amatører kunne deltage.

Lindhardt Jensen & Co’s linje blev nu skyld i at flere løbsdage måtte aflyses.

Myndighederne har i deres bekendtgørelse klart slået fast, at det er model A, der gælder. Flere idrætsgrene er ligesom travsporten klassificeret som en arbejdsplads og henhører under erhvervsmæssige forhold, medens amatører er klassificeret som hørende under Sport og Fritid.

Ved denne grove fejldisposition har Lindhardt Jensen & Co kostet travsportens professionelle udøvere en ganske pæn sum penge.

Ligeledes har man handlet imod de retningslinjer, som staten har fastsat.

Den selvsamme stat, der med 75 millioner i tre år tilfører trav- og galopsporten stærkt nødvendig krisehjælp for overlevelse.

Man har med andre ord bidt den hånd, der sikrer hestesportens overlevelse her i DK.

Derudover har Lindhardt Jensen & Co skabt uro rent internt i dansk travsport – en ret uheldig situation, idet aftalen med Svensk Travsport hviler på en aftale om  at der skal være ro på de interne linjer i dansk travsport.

Søndag den 17. maj er årets store internationale løb Copenhagen Cup sammen med svenske V75-løb, en løbsdag der udover fin sport også medvirker til god økonomi.

Her er man også lykkedes at bringe sig på kant med svensk travsport ved med åbne arme at acceptere en hest trænet af Holger Ehlert, en kriminel person med flere dopingdomme i bl.a. Tyskland og Sverige.

Holger Ehlert er helt og aldeles udelukket fra deltagelse i løb på svenske baner.

Holger Ehlerts generalieblad findes på Wikipedia. Uhyre interessant læsning.

At acceptere Holger Ehlert er ikke alene et slag i ansigtet på svensk travsport, men også en enhver person, der hylder en ren travsport.

En helt igennem tåbelig disposition.

Apropos Copenhagen Cup-dagen, så er den hvad angår løbsdeltagelse under pres fra vores nabobane i det svenske, Jägersro, der udover onsdagens løb på den svenske bane har 25 dansktrænede heste til start og til lørdagen (dagen før Copenhagen Cup) har 61 dansktrænede ekvipager anmeldt deres interesse for at deltage.

Dem tror jeg godt man kunne have brugt i Lunden.

Fint arbejde Lindhardt Jensen & Co!!

Usikkerheden om muligheden for at afholde Copenhagen Cup-dagen har resulteret i at svensk travsport tænker på at flytte V75-løbene fra Lunden og i stedet afholde dem på Lindesberg.

Sidste fase i det danske kaos oplevede man Store Bededag , hvor Fast Track havde annonceret en udsendelse med deltagelse af flere personer fra bl.a. DTC.

Dette kunne ikke udføres, idet DTC , i modsætning til fornuftigt tænkende mennesker hvilke vilkår der gjaldt – de var ganske klart ikke i stand til at forstå ordet professionel.

Denne kaos-situation, der blev annonceret til at finde sted med op til flere angivne sende tidspunkter, der ikke holdt.

Ufrivillige pauseklovne i den udsendelse var Nicole Marsing samt senere Carsten Rabjerg.

For dem, der har fuldt udviklingen i det her skete, er der en én ting, der står soleklart:

Lindhardt Jensen er en farlig og dyr mand for dansk travsport og han bør træde tilbage fra formandsposten i DTC, enten af egen fri vilje eller med hjælp af rettænkende mennesker i den sport vi holder så meget af.

Venlig hilsen

C.C Junge

PS: Bjarne Sørensen –  har du nu forstået teksten ?