TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Talerstolen: Hvorfor så negativ?

af | Nyheder

Opdrætteren Thomas Lind-Holm fra Skive har tænkt tanker på sofaen søndag eftermiddag og skrevet et indlæg til Talerstolen om et par historier bragt på Racing Live og her på Travservice, der var for negative.

Sådan en dejlig søndag – hvorfor denne negative tilgang ?

En dejlig søndag – Opdrætningsløb på Lunden og Breeders Crown på Solvalla, krydret med to af mine gode venner Lars Marcussen og Peter Rudbeck begge vandt med deres heste i to meget betydningsfulde løb.

Og så kan man endda krydre yderligere med, at Skum (læs Arsenal) smider points, således at min klub Spurs, (verdens bedste fodboldhold ifølge Søren Pind) kan gå forbi Skum, når de slår City i aften. Javel, ønske tænkning, men man er vel fan og de positive briller er taget på . 

Og nu til min pointe. Som det er svært at skjule, så har jeg tilbragt søndag eftermiddag på sofaen med at  set trav og Premier League. Samtidig har jeg læst nyheder på Travservice. Og her er det mine to pointer starter. 

Racing Live
Racing Live udsendelsen var krydret med Bold Eagle første start i lang tid. Speakeren i studiet brugte en del tid på, at forklare de franske regler omkring spil, hvor man altid får 10% tilbage af sit indskud. Uanset hvor stor favorit hesten er i Frankrig. Der var spillet for over 4 mio i plads og det betyder, at det franske spilleselskab (PMU) derved ifølge speakeren, taber en masse penge fordi at Bold Eagle, med stor sandsynlighed var spillet meget længere ned end de 1,1 i odds. 

Der var en masse mennesker på tilskuerpladserne for at se verdensstjernen – se det er positivt. Bold Eagle gav 1,2 gange pengene igen i vinder. Dvs PMU har tjent en del penge i vinderspillet.

Det er positivt. 

Vi kender ikke plads oddsen – men man glemmer når oddsen den regnes, er der en fortjeneste til PMU. Så selv i plads spillet har, PMU tjent penge, de har måske ikke tjent så mange penge, som de normalt gør. Men en mindre procent af 4 mio har vel også ret ?? Samenlagt ender det op med, at de reelt har overskud, givet en masse mennesker en prægtig hest af se live. Det er da positivt – er det ikke. ?

Travservice
Under overskriften “Hård dag for svensk travsport” – det indslag måtte jeg læse !! Hvad er der sket i Sverige? tænkte jeg! Bag artiklen gemmer sig en historie om at udenlandske heste og hesteejere der henholdsvis vandt 7 og 8 af de 12 afviklede løb lørdag eftermiddag på Jægersro. 

Historien mangler dog en meget vigtig pointe. En pointe der fortæller, hvorfor Sverige travsportsmæssigt, er så langt foran alle andre lande. 11 ud af 12 heste der vandt var trænet af trænere med licens i Sverige.  Blot et løb, blev vundet af en udenlandsk træner, nemlig Jeppe Juul. Præmien i det løb Jeppe Juul vandt var 40,000 SEK. Alle øvrige løb den dag havde en præmiesum på mellem 65.000 og 600.000 SEK. Dvs. at svenske trænere med deres dygtighed og store præmier får hesteejere fra hele Europa  til at flytte deres heste til Sverige for at blive trænet. De hesteejere betaler enorme summer i træningspenge, procenter, transport, dyrlæger og indskud etc. De udenlandske hesteejere får hjulene til at snurre i Sverige og lur mig at med spil over grænserne så får de også ekstra spil. Tænk hvis det var os i Danmark der havde den position. Hvor ville det have været fedt. 

Hvorfor skal de to ovennævte historier have en negativ, vinkel. når man så let som ingenting kan lave en positiv historie ud af det og endda være en kritisk journalist. Jeg læser og lytter mig til at rønnebærerne er sure. 

Hvis jeg nu skulle hjælpe journalisten lidt med hans indlæg, som i princippet beskriver, hvor skidt det er i Svensk travsport. Så var 2 ud af de 12 løb denne lørdag forbeholdt Svenske heste.Så i princippet kunne vinklen have været endnu skarpere.

Det var nu en dejlig eftermiddag på sofaen alligevel.

Thomas Lind-Holm