TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Talerstolen: Hvorfor er hestesporten ikke med?

af | Nyheder

Jan Lundholm stiller spørgsmålet i overskriften i et indlæg til talerstolen.

Mandag den 8. juni kan skrives følgende:
Tivoli: Antal besøgende 8.200.
Skive Trav: Antal besøgende 0.

På mandag den 8.juni træder flere lempelser som bekendt i kraft, i forbindelse med Corona krisen. Her åbner, blandt andet, Tivoli, Legoland m.fl. 

Stort tillykke med det.

Men jeg undres alligevel noget.

Citat fra websiden” STAND BY” den 04. juni:

”På mandag åbner vi Tivoli med plads til 8.200 besøgende.” Citat: Tivoli direktør Lars Liebst

Nu ville jeg så meget gerne, herunder, kunne skrive et citat fra Hestesportens Ledelse (hvem det så end er) der fortæller, at der igen er åbnet for ”besøgende” til landets Travbaner.

Men ak!!

Hvorfor er hestesporten ikke med?

Hvad er forskellen om vi står i en længere kø i Tivoli eller vi står i en beskeden kø på eks. Skive Trav, mandag den 8. juni?

Hvad er forskellen på, om vi står i den frie luft i Tivoli eller om vi bevæger os rundt i den frie luft på Skive Trav og nyder hestene?

Langt de fleste kender Tivoli og ved at arealet ikke er det største.

Kære Hestesportsledelse.

Kom nu frem fra busken og op i gear og lad os igen komme ud på banerne og nyde den sport vi alle elsker så meget!

De bedste sportslige hilsner og en god dag i Lunden.

Jan Lundholm