TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Talerstolen. Hvad sker der med åringsauktionerne?

af | 14. jun 2020 | Nyheder

Opdrætteren Leo S. Larsen efterlyser information om årets to danske åringsauktioner, Derbyauktionen og Aalborg-auktionen.

Dansk Travsports to åringsauktioner er nært forestående og i disse Corona-tider, bliver det sandsynligvis ikke en “normal” auktion.

 Derfor håber jeg at de ansvarlige, bl.a. Peter Stenå og Mikkel Stub Jørgensen kan bidrage med informationer.

Jeg er sandsynligvis ikke den eneste, der gerne vil have en udmelding, så har jeg valgt at få indlægget bragt i “Talerstolen”.

Hvilke tanker har i gjort jer med et setup til Derbyauktionen og auktionen i Ålborg?

Jeg har ladet mig fortælle, der er en Plan “B”.

Hvad går den ud på og hvad arbejdes der henimod?

Har i nogle ekstra tiltag i støbeskeen som kan tilgodese opdrætterne i disse Corona-tider.

Vil der blive en website med præsentation af åringerne til begge auktioner?

Vil der blive gjort noget for at markedsføre auktionen i udlandet?

Den Norske Travselskap DNT tilbyder auktionsvisninger med fotograferinger (fint tiltag), se her – er det noget i har tænkt jer at kopiere?

Den bedste måde at promovere sin åring på er med en professionel video, men hvordan får jeg en sådan fremstillet?

I 2019 var der 123 åringer under hammeren, men der var kun ganske få, der blev præsenteret med video og ikke mange var af professionel standard.

Var det ikke en idé og indgå en aftale med en professionel (heste-)fotograf, der så kunne forestå og komme rundt i hele Danmark og tage billeder og optage video af åringerne?

Hvis blot halvdelen af åringerne bliver filmet, så må det være attraktivt for fotografen, men også en fordel for opdrætteren, der får professionel kvalitet og en attraktiv pris.

Hvis der er nogen, der har kendskab til en hestefotograf så lad høre fra jer.

De bedste hilsener,

Leo Søndergård Larsen

Sunds