Talerstolen: Hvad sker der lige for DTC?
Fra Skive-hesteejeren Gert B. Johannesen har vi modtaget følgende indlæg til Talerstolen
Hvad sker der lige for DTC – eller rettere – der sker intet!
I september 2018 er der hidtil afviklet tre løbsdage i Danmark – og meget bemærkelsesværdigt er der ikke foretaget en eneste doping-prøve på disse (jvf. Løbsrapporterne)!
Denne kendsgerning er både tankevækkende – og trist – navnlig for travsportens troværdighed og omdømme.
En mulig årsag – men absolut ikke en plausibel sådan – kan være, at man “sparer op” til Aalborg Store Pris-weekenden, hvor man så tager et hav af dopingprøver.
Sidstnævnte er absolut positivt, men det kan vel ikke være optimalt, at aktører i branchen med evt. onde
hensigter har frit slag på ikke-storløbsdage?
Tilliden til hestesporten er altafgørende, hvis sporten skal udvikles og nye interessenter
rekrutteres – det burde være logik – selv for DTC!
Hvis det er de økonomiske ressourcer, der er problemet, kunne Man efter al sandsynlighed finde disse ved at optimere administrationen i dansk hestesport, da branchen uden tvivl er over-administreret og det koster – hver eneste dag!
Med venlig hilsen
Gert B. Johannesen
Civiløkonom