TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Talerstolen: Flyt Lunden til Roskilde

af | Nyheder

Preben Poulsen er vokset op med Charlottenlund Travbane, men mener at tiden er inde til at flytte banen – f.eks. til Roskilde. Det skriver han i et indlæg til Talerstolen som en kommentar til den verserende debat omkring Lundens fremtid.

Skal Lunden flyttes og måske fremover hedde Roskilde Ring?

Den gang “Roskilde Ring” eksisterede kunne folk godt finde vej til banen og der var altid fuldt hus har jeg hørt,  selv om jeg ikke selv oplevede det.

Og den gamle kære travbane,  ja den  er så sandelig på spanden og har været det længe.

Spørgsmålet er, om den skal bevares eller flyttes.

Det er selvfølgelig trist og smerteligt  når de gamle kæmper må falde – også når man selv er vokset op sammen med den, men er tiden ikke inde til at komme videre og prøvet noget nyt for den er dæleme dyr at holde i stand og vil der komme nok publikummer  fremover til,  at det kan kører rundt?

Prøv at se på Idrætsparken, der kommer jo heller ikke nok tilskuere og den står tom meget af tiden og det samme gør parken i Brøndby og sikkert mange andre og det hele skal vedligeholdes.

Billund banen står måske også for salg nu.

En ny  travbane omkring Roskilde vil nok ikke være så tosset, bare der er offentlige transportmuligheder og den kommer til at  ligge rimelig tæt på byen.

Kunne man få en ordentlig pris for Lunden og få nye jorde i Roskilde til en rimelig pris og samtidig tage de 2 gamle indgangs tårne med ( de har været flyttet før) samt de gamle bevaringsværdige tribuner og måske bygge en restaurant magen til den gamle,  ja så får man da noget af sjælen med fra Lunden og er det så, så galt. Kunne man samtidig bygge nogle stalde, der ligner Lundens, så er vi jo tæt på noget der ligner det vi kender.

Med de rigtige folk tror jeg, at man vil kunne lave en rigtig god og hyggelig bane og mange aktive fra provinsen vil også få lettet transporten.

Bjæverskov banen er udelukket,  den duer ikke.

Var forbi forleden og den ligner nærmest Tjernobyl og er groet godt til.

Naturen  har så sandelig fået lov til at taget over. Den  ligger også dårligt og med dårlige  transportforbindelser.

Fremtidsmulighederne på Lunden er jo begrænset og hvad siger naboerne ikke?

Jeg tror ikke på de bliver nemmere at have med at gøre fremover.

Jeg husker tydeligt, at der var klager over støjen, da man holdt hesteauktion ved den gamle tribuner for en del år siden og den støj der kom var dog begrænset.

Parkeringsforholdene er også blevet reduceret en del.

Kunne man finde et godt område omkring Roskilde,  ja så kunne det for mig godt være fremtiden,  selv om jeg selvfølgelig vil fælde en tåre, den dag Lunden lukker ned, for den har givet  os utrolige mange  gode oplevelser,  ikke mindst i Tarok tiden.

Den bliver aldrig glemt og minderne,  ja dem har vi dog lov at ha.

Det bliver spændende at se hvad der sker.

Med venlig hilsen

Preben Poulsen