TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice pĂĄ facebook

Talerstolen: Fælles front for travets fremtid

af | 24. okt 2022 | Nyheder

Den drivning som Cokstile var udsat for ved sejren i The International Trot på Yonkers har fået Edward Lind-Holm til tasterne og i dette indlæg sender han en opfordring til de ansvarlige i dansk travsport om at være med til at danne en fælles front for ensartede regler for travsporten på verdensplan.

Det var en barsk oplevelse at overvære Yonkers International Trot. Drivningen norske Cokstile udsattes for var et ubehageligt syn, og der er pĂĄ tværs af norden i travmedier taget afstand fra hændelsen. 

Som forholdsvis ny trav entusiast overrasker det mig, at sĂĄdanne situationer stadig kan forekomme.

Vi ser det givet vist aldrig i Norden, men i Sydeuropa og USA er sagen en anden. 

Det er ikke første gang i år, at et internationalt topløb har medført rynken på næsen blandt særligt nordeuropæiske travsports følgere.

Drivningen i Sydeuropa synes hårdere og mere hensynsløs.

Det var evident ved ĂĄrets afvikling af Prix d’Amerique, hvor en ung Nicolas Bazire ogsĂĄ balancerede pĂĄ grænsen af hvad flere nok vil dømme som hensynsløs drivning. 

Men hvad er løsningen?

Hvis opfordringen til boykot af sportens udøvere der ikke følger nordens moralske kodeks, skal følges, kan vi snart vinke farvel til deltagelse i Nordens storløb fra store dele af Italiens og Frankrigs travsportsudøvere. Dette er ingenlunde ønskeligt og vil næppe pĂĄ et større plan gavne sporten eller hestevelfærden. 

Der må fra dansk, norsk og svensk side forelægges de sydeuropæiske lande ultimative krav, om at sporten fremover skal udføres på helt andre vilkår end det vi som travsports elskere, har måtte bevidne på det seneste.

Det er et spørgsmål om tid, inden travsporten er en saga blot, hvis dyreværnsorganisationerne samler sager som denne op.

Dyrevelfærd bliver et stadigt mere alvorligt og diskuteret emne, både nationalt og internationalt.

Der findes unægteligt flere med sympati for heste og disses trivsel, end der findes travsportsentusiaster. Hvorfor der lynhurtigt kan gĂĄ politik i at nedlægge sporten. 

Derfra bliver spørgsmålet om den kulturarv travsporten er, kan modstå vores i forvejen trange økonomiske kår og ydermere om sporten kan modstå en sådan modvilje i folkeånden rettet mod vores sport, som en forsættelse af sydeuropæisk tilstande vil risikere at medføre.

Det er muligt at omskole, vi har set det herhjemme med en massiv forandring i tilgangen til korrigering og drivning de sidste ĂĄr.

Det ses også tydeligt med de udøvere der kommer til Norden, at de som altovervejende hovedregel kører pænt.

Dette skal derfor læses som en opfordring til ansvarshavende i dansk travsport, om at engagere en fælles nordisk front med et klart budskab til UET om, at der fra europæisk side må indgås et fælles reglement for hvorledes vores sport skal bedrives, sportsligt og dyrevelfærdsmæssigt.

En harmonisering af reglementer er nødvendig, hvis vi som sport ikke skal tiltrække os uønskelig bevĂĄgenhed, der i sidste ende kan medføre EU-politiske begrænsninger af udførelsen af vores sport og ultimativt en total afvikling. 

Jeg er ej heller naiv, og er klar over at en ændring tager tid og franskmændene sidder hårdt på deres måde at drive travløb på.

Men,

En accept af status quo er et unødvendigt skridt mod sportens absolutte afvikling. 

Edward Lind-Holm

Jurastuderende, Københavns Universitet