TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Talerstolen: En langvarig skattesag

af | Nyheder

Hesteejeren René Mammen har tidligere fortalt om de problemer han har fået i relation til Skat i forbindelse med sit hestehold. Her er en rapport om den aktuelle situation – for sagen er langt fra færdig

René Mammen skriver:

Et lille kort historisk tilbageblik på min skattesag.

Jeg blev i februar 2017 kontaktet af Skat med henblik på en kontrol af mit hesteregnskab i Mammen Racing. Efter tilsendelse af 500 bilag og diverse telefonsamtale og Skypemøde kom Skat frem til at driften at mit selskab ikke var erhvervsmæssigt drevet, men ren hobbyvirksomhed.

Alle mine hesteaktiviteter som består af avl og løbsheste er alle udliciteret til professionel opdrætter og travtræner.

Min hesteforretning beskæftiger dagligt 2 årsværk, hvilket ikke er tilfældet i en hobbyvirksomhed.

Jeg bor selv i lejlighed og har ikke mulighed for selv at have mine heste derhjemme.

Desuden har Skat postuleret en total underkendelse af min statsaut. revisors arbejde.

Min revisor har mange års erfaring i at lave regnskaber for stutterier.

Samtidig underkender Skat desuden det Styresignal som travsporten og skatteministeren har udarbejdet i fællesskab, hvilket jo kan blive en bombe under hele systemet, og en grim oplevelse for alle dem der i god tro har anvendt Styresignalet til at drive deres hesteforretning efter.

Der er for mig ingen tvivl at det blot er et spørgsmål om tid inden de også udtages til kontrol.

Denne afgørelse fra Skat kunne hverken min revisor eller jeg acceptere, alt den stund at hele grundlaget for at afvise min drift som erhvervsmæssig er baseret på et direkte forkert grundlag.

Tillige må jeg konstaterer, at de skattemedarbejdere, som sidder med disse sager, ikke har den nødvendige viden og uddannelse til dette.

Der er i min sag begået mange – både procedure- og viden-fejl (kender ikke det juridiske grundlag godt nok).

Det betyder faktisk, at retssikkerheden er i fare, fordi man føler, at man får en forkert behandling. Konsekvensen lige nu er at Skat som følge af deres afgørelse mere eller mindre har lukket mit selskab ned, hvilket jo igen giver følelsen af, at retssikkerheden er i fare.

Dette er som borger i lille Danmark fuldstændigt uacceptabelt, men ikke desto mindre det man udsættes for.

Hvis der sidder nogle og tænker om jeg har haft udfordringer med Skat tidligere, kan jeg oplyse, at jeg i de 38 år jeg har været erhvervsaktiv aldrig, har mødt en skattemedarbejder eller har været udtaget til kontrol. For mig at se handler det om, at Skat ønsker at nedbryde Styresignalet som grundlag for at drive hestevirksomheden erhvervsmæssigt.

Man agerer stik imod hvad politikerne ønskede med Styresignalet.

Udgangen på det hele er blevet, at jeg for egen regning har hyret en af landets dygtigste skatteadvokater, som i december måned har afleveret et 8 sider klageskrift til Skatteankestyrelsen.

Klageskriftet baseres på de 65 sider afgørelse jeg har modtaget fra Skat.

Prøv engang at forstille sig at en afgørelse fra Skat på en sag til ca. 500.000 kr. fylder 65 sider med henvisning til forældet lovgivning og fejlagtige oplysninger.

 Det vil få de fleste til at tænke: hvad sker der her!

Et så stort materiale mod en relativt set lille sag.

Sat lidt i et perspektiv, så fylder Brexit aftalen med England ca. 650 sider.

Min sag fra Skat udgøre ca. 10 % af en Brexit aftale!!

Hvis ikke det er at skyde gråspurve med kanoner, så ved jeg ikke, hvad det er.

Jeg er overbevist om, at mange vil blive kyst, er at modtage et så omfattende materiale i kancellisprog.

Til min store overraskelse er sagsbehandlingstiden ca. 27 måneder i Skatteankestyrelsen.

Det vil tage ca. 4 år inden der foreligger et svar på en skattesag, hvilket må siges at være direkte uacceptabelt.

Derfor har Statsrevisorerne lavet en sønderlemmende kritik af Skattestyrelsen, men man kan blot konstatere, at der sker ingen ting.

Åbenbart så finder alle sig i tilstanden.

Nærmere følger når der foreligger nye oplysninger.

Jeg har en fornemmelse af, at det interessere mange hvad som sker på dette område fremover.

Med venlig hilsen  

René Mammen