–Jeg har deltaget i mere end 50 generalforsamlinger i Det Danske Travselskabs historie, og selv om bølgerne indimellem er gået højt, så har jeg dog aldrig før oplevet en bestyrelse, der med åbne øjne er gået ind og har umyndiggjort medlemmerne og deres afgørelse på en netop afholdt generalforsamling, skriver Lars Donatzky forud for mandagens ekstraordinære generalforsamling i Det Danske Travselskab.

”Vi er helt til grin” eller ”Nej, hør nu her”

En fuldtonet skandale

Uden sidestykke i Det Danske Travselskabs historie?

Til medlemmerne af Det Danske Travselskab og andre interesserede:

Af Lars Donatzky

Jeg har deltaget i mere end 50 generalforsamlinger i Det Danske Travselskabs historie, og selv om bølgerne indimellem er gået højt, så har jeg dog aldrig før oplevet en bestyrelse, der med åbne øjne er gået ind og har umyndiggjort medlemmerne og deres afgørelse på en netop afholdt generalforsamling.

Det skete, da den nuværende bestyrelse med Kaj Holm i spidsen indkaldte til en ny ekstraordinær generalforsamling (til på mandag d. 27) med det samme afstemningstema i en ny forklædning.  Blot en måned efter, at afstemningen (4/10) gav afvisningen af lokalplansforslaget med 53 stemmer imod 49. Vi har stemt NEJ!

Forkert og uforståeligt

Det er ganske uhørt, og at det sker med en tilføjelse om ”forvirring og misforståelser” i forløbet, er ganske enkelt både forkert og en temmelig latterligt. Jeg er klar over, at dirigenten var med til at skabe rod i gennemførelsen af generalforsamlingen, men mon ikke alle tilstedeværende – uanset holdning til bestyrelsens forslag – godt kan blive enige om, at der ikke fandtes den mindste tvivl om afstemningstemaet vedrørende ønsket om lokalplanen. Afstemningstemaet fremstod krystalklart for alle!

For mig er den en ren gåde, at en bestyrelse på fem voksne, økonomisk uafhængige personer kan blive enige om en sådan grov fornærmelse og tilsidesættelse af demokratiet i foreningen. Hvorfor er der ikke nogen i bestyrelsen, der har stoppet det projekt ved at sige: ”Nej, hør nu her. Sådan kan en bestyrelse i en demokratisk forsamling ikke opføre sig”.

Nu kan det jo være, at tilhængerne af formandens plan tænker.  ”Aha, jeg skal nok komme. Modstanderne af projektet bliver måske væk denne gang i frustration”. Og det kan slet ikke udelukkes, at det vil ske. Men så kan I jo også tænke: ”Måske er det næste gang os, bestyrelsen har tænkt sig at køre henover og ignorere”. Vi befinder os jo i Danmark, ikke i Kina, og jeg forestiller mig, at medlemmerne i selskabet stemmer for at få indflydelse?

Og så kan man jo alternativt også opfordre de pågældende til at tænke bestyrelsens projekt igennem og spørge sig selv, om de for alvor tror på det.

Min opfordring: Stem nej

Min opfordring også til disse medlemmer er, at vi alle skal reagere, da bestyrelsen har vist disrespekt overfor medlemmerne med aflysning af vores afgivne stemmer.

Vi skal stemme nej til forslaget for at markere, at vi ikke kan bruge en bestyrelse, der reelt ikke respekterer medlemmerne. Og som ikke tog den naturlige konsekvens sidste gang, da det var ”absolut sidste udkald” efter formandens mening. Gik af.

Vi har stemt én gang, og vi har sagt nej.

En kæmpe farce

I det hele taget kan det være svært at forstå bestyrelsens reaktion og handlinger på og efter den sidste generalforsamling. Eksempler:

1. Formanden begrundede på den ekstraordinære generalforsamling d. 4. oktober valget af alternativ dirigent med, at Martin Lavesen var alt for omkostningstung, og at man ville spare penge på den konto. Og hvad sker nu: Nu er Martin Lavesen hyret som dirigent.

Sparekravet er droppet, og afholdelse af den nye ekstraordinære generalforsamling er næppe gratis i det hele taget.

• På samme generalforsamling fik bestyrelsen med stort flertal godkendt en ændring af §11: ”Den daglige drift varetages af en direktør” ændres til følgende: ”Den daglige drift varetages af en direktør eller en daglig leder…osv…”.
  Argumentet var, at en ”daglig leder ikke nødvendigvis behøvede at oppebære en direktørløn”. Igen skulle der kunne spares penge.

Mindre end tre uger efter får medlemmerne så følgende meddelelse:

”Vi har den glæde at kunne meddele at vi har pr 30 okt. 2023 har ansat Henning Scharstein som direktør i Det Danske Travselskab.”

Så virkede det da ikke helt så nødvendigt at få ændret den ordlyd. Hmm. Der må findes en forklaring på ansættelse af Scharstein som direktør – og ikke som daglig leder?

• Inden denne sidste ekstraordinære generalforsamling var medlemmet René Lund Sørensen blevet ekskluderet uden at medlemmerne havde fået besked. Der opstod en diskussion om, hvorvidt René Lund Sørensen kunne deltage (med opsættende virkning), når eksklusionen ikke var blevet forelagt medlemmerne på en ordinær generalforsamling. Han fik efter nogen juridisk diskussion lov til at deltage, og formand Kaj Holm erklærede bagefter, at han havde fået snakket tingene igennem med René Lund – og at ” alt var godt ”

Mit spørgsmål er nu: Er René Lund Sørensen ekskluderet eller ej?
Vil medlemmerne få besked om det?

Jeg har kontaktet René Lund Sørensen for at høre, om han havde fået en indkaldelse til den kommende generalforsamling. I første omgang havde han ikke, men så fik han den senere med en tilføjelse om, at ”der var sket en fejl”. Den ny beslutning om indkaldelse var åbenlyst fremprovokeret ved spørgsmål fra andre. Men om eksklusionen står ved magt?

• Nu skal vi til medlemsmøde umiddelbart efter mandagens generalforsamling. Det var da besynderligt. Er det uvæsentlig for medlemmernes stillingtagen, om bestyrelsen er i stand til at drive forretningen Lunden? Er det uvæsentligt, om bestyrelsen har en strategi for fremtiden bortset fra den løse skitse til lokalplan? Det burde da være omvendt. Først medlemsmøde, så generalforsamling.  Vi skal da ikke vente på at se, om det forventede underskud bliver 1,5 eller 2,5 millioner kr. Der sker jo ikke meget resten af året.

Er De forvirret?

Der var jo var ingen tvivl om afstemningstemaet på generalforsamlingen. Med bestyrelsens brug af udtrykket ” forvirring” kan man komme til at tænke på den gamle Tv-serie ”Soap”, hvor der i afslutningen af hvert afsnit blev sagt noget i retning af: Er De forvirret, så … vent til næste afsnit. Her er det så bare …

”Er de forvirret, så bare vent bare til næste ekstraordinære generalforsamling”.

Jeg skal lige tilføje, at jeg intet har at indvende imod valget af hverken Martin Lavesen eller Henning Scharstein. Lavesen har ofte ledet generalforsamlingen særdeles kompetent, og Scharstein kender jeg ikke.

Detaljen

Nu kan jeg se for mig, at bestyrelsen vil sige, at denne gang har vi ændret ordlyden fra 8000 m2 til mindst 8000 m2, så forslaget nu ser sådan ud:

Bestyrelsen ønsker fuldmagt til at komme i møde med Gentofte kommune, og i samarbejde med kommunen starte på udarbejdelse af en ny lokalplan på minimum 8.000 m2.

Et helt andet sted i Danmark

Men så prøv jer at forestille jer en scene fra et helt andet rådhus end Gentofte med en helt anden bestyrelse på besøg end vores.

De møder op og vil se ”kommunens reaktion” på en plan om at udarbejde en lokalplan på mindst xx m2 på deres areal.

Og så sker der dette. Bestyrelsen forelægger ønsket.

Kommunen: ” Det er alt for ukonkret. Har I slet ikke nogen idé om, hvad I tænker på”.

Formanden: ”Jo, vi har da en skitse til et projekt på tilfældigvis xx m2 her”.

Formanden viser dernæst skitsen.

Kommunen: ”Ja, men så gå dog hjem og lav et færdigt lokalplansforslag efter denne skitse”.

Formanden er glad, vender tilbage til medlemmerne og siger:

”Projektet er godkendt i den forstand, at vi har fået grønt lys til at udarbejde en lokalplan på de xx m2”.

Et medlem spørger: ”Har I søgt om en tilladelse til en lokalplan for hele området?

Formanden svarer som sandt er: ”Dette var, hvad vi fik tilladelse til”.

Et andet medlem siger: ”Den der tilføjelse med mindst xx m2 – var det så ikke en form for manipulation?”

…Tavshed

Og hos kommunen lød det bagefter. ”Vi skal jo være venlige og smile, men hvorfor kom den forening dog på besøg?  Det er da det rene tidsspilde, når de ikke har noget mere konkret”

”Helt afgjort, men der dukker repræsentanter for foreningen op med mellemrum, og så smiler vi til dem”

Kunne noget sådan ske?

Jeg tror og håber bestemt ikke, at noget lignende kunne ske for Det Danske Travselskab med Kaj Holm og Gentofte Kommune, men man kan vel ikke helt udelukke det. Og så har vi da virkelig dummet os, når det viser sig, at planen slet, slet ikke kan redde Lunden som væddeløbsbane. I bedste fald er det kostbart tidsspilde, i værste fald en selvopstillet fælde.

Køb min bil – du bestemmer selv prisen

Vi skal da være offensive og ikke komme med hatten i hånden. Vi skal da gå til kommunen bakket op af en stor ejendomsinvestor (med muskler) med f.eks. en pensionskasse i ryggen. Med et seriøst bud på en lokalplan for hele området – og så må forhandlingerne med kommunen begynde.
Det er så kommunen, der må komme med indvendinger og eventuelt beskære vores ønsker.

Den foreslåede plan er som at ville sælge en bil og sige til den potentielle køber. Bilen er en halv million værd, men du bestemmer selv prisen. Hvad vil du give?
Det virker ikke gennemtænkt, vel?

Mød op

Og så er spørgsmålet i øvrigt, om vores ledelse og formanden er den rigtige til et sådant projekt – med de rigtige erfaringer og tilstrækkelig succes bag sig i tidligere projekter.  Jeg synes det ikke. Gør du?

Hvis du er medlem og som jeg synes, at forløbet har udviklet sig til en farce – og at du slet ikke kan tro på bestyrelsens projekt, så er du som jeg nødt til at møde op og stemme nej.

En bøn – tænk alternativt

Hvis du som medlem er uenig med mig, er vi i hvert fald ’fra min side’ lige gode venner for det, men jeg har en bøn. Vil du ikke godt tænke sagen igennem og spørge dig selv, om vi ikke bare hælder millioner ned i de årlige driftsunderskud, sælger ud af selskabets værdier og forringer og ultimativt ødelægger de fremtidsmuligheder, vi kunne have og stadigvæk har som væddeløbsarrangører i Det Danske Travselskab.

Og så måske tænke på, at selv om du bor i nærheden og eventuelt har et bijob på travbanen: Om du så selv vil lade disse to ting overtrumfe de muligheder, som vi trods al krise stadig har.

Usikkert afkast

Hvis vi altså i stedet havde og har modet til alternativt at flytte fra en af Danmarks dyreste grunde ved at udbygge eller sælge hele arealet og anlægget, der for det meste er ubrugt, nedslidt, ude af proportioner til dagens travsport – og som bliver voldsomt dyrt at istandsætte og vedligeholde.

Nej, det er rigtigt:  jeg ved heller ikke, hvilket afkast vi kan få ved en sådan udviklingsplan. Men det skal da afprøves seriøst.

Et alternativ: Golf i Lunden

Vi skal jo ikke ende ”helt til grin” på en bar græsmark uden andre handlemuligheder end at deltage i ’Golf i Lunden’.

Tror du sådan helt for alvor på bestyrelsens projekt?

Jeg spørger bare?

med venlig hilsen
Lars Donatzky