Talerstolen: Elitlopps-tempo – eller mus i uret!?!
Gert Johannesen, Skive undrer sig over vindertiden for Tourmalet i mandags på Skive Trav.
Tak for en god og informativ hjemmeside!
Da Tourmalet mandag aften flot vandt Karen & Leo Jensens Mindeløb på Skive Trav for unge, dygtige Jeppe Rask, blev der afsluttet rigtig stærkt – men hvor hurtigt afviklede Tourmalet i virkeligheden de sidste 500 meter?
Ja, se det er et rigtig godt spørgsmål!
Vindertiden: 1.13,4a / 2.060 meter.
I følge den erfarne løbsreferent Vagn Honum var mellemtiderne følgende (taget fra løbs-speaken): Første 500 meter (11,5) – første 1.000 meter (15,4). Altså må den sidste kilometer være afviklet efter 11,4.
Da det oplyses, at de første 500 meter af den sidste kilometer køres efter 16,0 – ja, så må Tourmalet have spurtet fantastiske 06,8 de sidste 500 meter.
Hvis dette holder stik – ja, så er der tale om en af de hurtigste afslutninger set længe i dansk travsport.
Elitlopps-tempo – eller mus i uret!?!
Med venlig Hilsen
Gert Johannesen