Torben Bendtsen, tidligere jockey, amatørkusk og hesteejer mener, at det er eklatant skandale, at afskaffe uddelingen af Derbyvaser i Derbyweekenden.
Det vil være eklatant skandale, hvis man ønsker at afskaffe Derbyvasen i derbyweekenden.
Disse vaser udgør en uerstattelig tradition og et minde om en sejr i derbyweekend, et minde som ikke kan købes for ussel mammon. Jeg vil vove den påstand, at hos alle der starter heste i derbyweekenden, der vægtes Derbyvasen lige så højt, som selve den indvundne præmie.
Iflg. Michael Juul, så mangler man en sponsor til netop disse vaser og her vil jeg foreslå, at Michael Juul tager kontakt til HFF og beder dem om at træde til for at betale disse vaser – så er det nemlig hele Trav-Danmark, der sponsorerer vaserne, og ikke Lunden alene, der står med den store udgift.
Med sportslig hilsen
Torben Bendtsen
Odense