Efter visningen af DR-dokumentaren Galopbanens Hemmeligheder har jeg følt behov for at komme med nogle kommentarer til de forhold, der omtales i udsendelsen, og som i flere tilfælde vedrører mig personligt og mit virke som dyrlæge gennem mere end fem årtier, skriver dyrlæge Berner Olsen i denne indledning til et indlæg til Talerstolen

Jeg har fuld forståelse for, at medier undersøger forhold inden for hestesporten. Det er vigtigt, at sporten tåler kritisk journalistik.

Men det er lige så vigtigt, at kritikken bygger på et fuldstændigt og korrekt faktuelt grundlag.

Min oplevelse er desværre, at væsentlige oplysninger er udeladt i dokumentaren, og at dette har bidraget til et misvisende billede af de konkrete forhold.

Om påstanden om ændringer i behandlingsjournaler

I udsendelsen antydes det, at der skulle være foretaget ændringer i journalmateriale.

Forklaringen er langt mere enkel. Min klinik blev solgt mellem to fakturaudskrifter, og forskellene i materialet skyldes denne overgang. Der er således en naturlig og dokumenterbar forklaring på de forhold, der fremhæves i udsendelsen.

Om betegnelsen “stimulerende behandling”

Et centralt tema i dokumentaren er min brug af betegnelsen “stimulerende behandling”.

I udsendelsen efterlades seeren med indtryk af, at denne betegnelse konsekvent dækker over behandlinger med steroider. Det er ikke korrekt.

Jeg har både over for DR’s journalister og andre involverede forklaret, at betegnelsen gennem mange år er blevet anvendt om forskellige former for understøttende behandlinger.

Blandt andet vitaminbehandlinger til heste, der har været igennem virusinfektioner, har haft muskelømhed eller haft behov for hjælp til restitution efter løb.

Denne forklaring indgår ikke i dokumentaren på en måde, der giver seerne et retvisende billede af sagen.

Om fakturaerne og beløbet på 127 kroner

Et andet centralt element i dokumentaren er de fakturaer, hvor der optræder et beløb på 127 kroner under betegnelsen “stimulerende behandling”.

Udsendelsen efterlader seeren med det indtryk, at dette beløb dækker anvendelsen af Dexadreson eller andre steroidpræparater. Det er heller ikke korrekt.

Beløbet på 127 kroner er ikke en betaling for Dexadreson, og det er heller ikke en generel markering af, at der er anvendt steroider.

Jeg har ved flere lejligheder gjort både journalisterne og de involverede hesteejere opmærksomme på dette forhold, men oplysningerne er ikke blevet inddraget i den endelige udsendelse.

Når Dexadreson er anvendt, fremgår det af mine behandlingsjournaler. I de interne notater til klinikken præciseres det, hvilke præparater der er brugt i forbindelse med behandlingen.

Betegnelsen “stimulerende behandling” har gennem årene været anvendt som en overordnet intern betegnelse for forskellige typer behandlinger, hvorefter den konkrete behandling er specificeret nærmere i behandlingsjournalerne.

Det er beklageligt, hvis denne praksis har skabt misforståelser. Men det ændrer ikke ved, at de konkrete behandlingsjournaler indeholder de relevante oplysninger om de anvendte præparater, så længe hestene fortsat er aktive i sporten.

Hvis man fjerner antagelsen om, at beløbet på 127 kroner automatisk dokumenterer brug af steroider, falder en væsentlig del af grundlaget for den fortælling, som dokumentaren bygger på.

Om de involverede trænere

Jeg finder det også nødvendigt at understrege, at ingen af de trænere, som omtales i udsendelsen som mine kunder, har gjort noget forkert.

Jeg har gennem årene arbejdet sammen med en lang række professionelle trænere inden for både galop- og travsporten.

Fælles for dem er, at de ønsker at drive deres virksomhed inden for sportens regler og med hensyn til både hestenes velfærd og deres eget ansvar som licenshavere.

Ingen seriøs træner ønsker at bringe hverken hestens sundhed, sportens integritet eller sin egen licens i fare gennem uforsvarlig medicinering.

Det er samtidig vigtigt at forstå, at de fakturaer, som dokumentaren bygger en væsentlig del af sin fremstilling på, ikke sendes til trænerne, men direkte til hestenes ejere.

Trænerne ser derfor som udgangspunkt ikke fakturaernes indhold og har ingen anledning til at kende de interne formuleringer eller registreringer, som fremgår af dem.

Jeg finder det derfor særligt problematisk, at fire trænere i udsendelsen bliver sat i forbindelse med mistanker, som bygger på en fejlagtig fortolkning.

Om de omtalte dopingsager

I udsendelsen omtales 16 potentielle dopingsager.

Jeg finder det bemærkelsesværdigt, at der fremsættes så vidtgående vurderinger, når den samlede dokumentation og korrespondance tilsyneladende ikke indgår i den offentlige fremstilling.

To dyrlæger medvirker i programmet med faglige vurderinger. Jeg har aldrig været kontaktet af dem, og jeg har derfor ikke haft mulighed for at besvare spørgsmål eller bidrage med min side af sagen.

Efter det, jeg har forstået, har Dansk Galop identificeret én konkret sag, hvor jeg er involveret. Den vedrører en vitaminbehandling, hvor karenstiden for det anvendte præparat blev overskredet med én dag.

Det er vigtigt at understrege, at overtrædelse af en karenstid er forkert og ikke må forekomme. Men det er efter min opfattelse noget andet end bevidst doping af en væddeløbshest.

Mit syn på doping

For mig er doping, når en hest konkurrerer med medicinske stoffer i kroppen, som kan påvirke dens præstation.

Karenstider eksisterer netop for at sikre, at behandlinger kan gennemføres forsvarligt uden at påvirke konkurrencen.

Derfor er det vigtigt at skelne mellem egentlig doping og fejl eller overtrædelser af karensbestemmelser. Begge dele skal naturligvis tages dybt alvorligt, men de er ikke nødvendigvis det samme.

52 år som praktiserende dyrlæge

Gennem 52 år som praktiserende dyrlæge har jeg haft privilegiet at arbejde med nogle af de bedste trav- og galopheste i Skandinavien.

I den periode har heste, som jeg har været dyrlæge for, været genstand for langt over 100 dopingprøver før og efter løb.

Der er aldrig fundet en positiv prøve som følge af uforsvarlig medicinering.

Jeg har flere gange gjort opmærksom på, at de mange prøver og deres resultater giver et væsentligt billede af virkeligheden.

Det er oplysninger, som efter min opfattelse burde indgå i enhver samlet vurdering af mit arbejde og min rolle i sporten.

Til sidst

Jeg ønsker ikke at føre en personlig kamp mod journalister eller medier. Tværtimod mener jeg, at åbenhed og kritisk journalistik er nødvendige for enhver sport.

Men når alvorlige beskyldninger rettes mod enkeltpersoner, følger der også et ansvar for at præsentere alle væsentlige fakta og give plads til nuancer.

Jeg håber, at galopsporten også fremover kan være kendetegnet ved faglighed, ordentlighed og respekt for fakta – både på banen og i den offentlige debat.

Berner Olsen